Tyskland er et af de helt store campinglande i Europa, og nu bliver det billigere for rejsende at opleve både natur, kultur og historie. Foto: Deutschen Zentrale für Tourismus
For mange er Tyksland blot en hindring, der skal forceres på vejen til Frankrig eller Italien, men landet har mange seværdigheder for turister. Et af de store trækplastre er Neuschwanstein-slottet i Bayern. Foto: Deutschen Zentrale für Tourismus
Brandenburger Tor og Rigsdagen i Berlin. Harzens skovklædte bakker og dale. Vinruterne langs Mosel.
Der er nok af seværdigheder i Tyskland, og nu lader det også til at blive billigere for de danske campister at opleve dem, for de tyske politikere har besluttet at sænke momsen på overnatninger på landets campingpladser.
Det betyder, at rejsende i Tyskland fremover blot skal betale 7 pct. i moms, mens man i Danmark må af med 25 pct., og det gør de tyske pladser, som i forvejen koster en del mindre end de danske, billigere - forudsat naturligvis, at lejrcheferne sætter priserne ned frem for at score gevinsten.
I kroner og ører betyder momsnedsættelsen, at en familie i gennemsnit betaler 17 kr. i moms pr. overnatning i Tyskland, mens den samme familie i Danmark må af med 75 kr.
Mens de danske campister kan se frem til en billigere ferie i Berlin, Harzen eller ved Mosel, ser de danske lejrchefer til gengæld ikke lyst på fremtiden. De forudser, at antallet af såvel tyske som danske overnatninger på de danske pladser vil falde, og foreslår, at momsen på overnatninger i Danmark også sættes ned.
LÆS OGSÅ: Lej minibus i Tyskland og spar penge
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


