Priserne på de europæiske campingpladser er i 2011 i gennemsnit steget med 2,5 pct. Modelfoto: Colourbox
44,61 euro eller omkring 333 kr.
Så meget koster det i gennemsnit for to voksne og et barn at overnatte på en campingplads i mellemklassen i danskernes foretrukne campingland, Italien.
Her er priserne steget med 8 pct. i forhold til sidste år, viser en opgørelse lavet af bilistforeningen ADAC, skriver FDM.
Priserne på de europæiske campingpladser er i 2011 i gennemsnit steget med 2,5 pct.
Sammen med Italien hører Spanien også hjemme i den dyre end. Her koster en overnatning i gennemsnit 38,11 euro (284 kr.).
I Danmark koster en overnatning 36,49 euro (272 kr.), og i Schweiz er prisen 36,39 (271 kr.).
Ifølge opgørelsen lavet af Tyskland og Europas største bilistforening, ADAC, er Tyskland også i år blandt de billigste steder at campere med et gennemsnit på 26,01 euro (194 kr.).
I Frankrig er priserne i forhold til sidste år forblevet stabile med en pris på 34,43 euro (257 kr.).
Det europæiske gennemsnit ligger på 33 euro (246 kr.) - lidt under gennemsnittet i Danmark på 36,49 euro (272 kr.).
Ikke overraskende er der forskel på priserne alt efter hvornår på året, campingvognen køres i stilling.
Det er særligt på de dyre campingpladser, at der er stor forskel på priserne i høj- og lavsæson.
Der er omkring 550 campingpladser i Danmark, hvoraf de fleste har åbent i perioden april til september.
LÆS OGSÅ: Campingvognenes kæmper
LÆS OGSÅ: Campingpladser med bid
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


