Find mere om:
Spis middag med stjernerne | rejser.guide.dk

Spis middag med stjernerne

På disse 10 amerikanske restauranter kan du med lidt held nyde din middag omgivet af kendisser som Bill Cosby, Harvey Keitel og L.L. Cool J.

Når rockstjerner, skuespillere og modeller skal ud at spise, foregår det ofte i skjul for papparazierne. Men ikke alle restauranter har aflukkede "VIP-only"-afdelinger. Se, hvor du som helt almindelig borger kan nyde synet af de kendte som dessert, ifølge rejsesiden forbestraveler.com.

Le Cirque, New York

Restauranten, der ligger på den østlige del af Manhattan, har gennem årene haft mange store stjerner blandt stamgæsterne. Blandt andre Sophia Loren, designeren Paloma Picasso og skuespilleren Bill Cosby.

The Monkey Bar, New York

Et af Manhattans mange hot spots, hvor de kendte ofte lufter deres dyre smykker og outfits. Sæt dig med en drink i baren og hold øje med om Madonna, designeren Tom Ford eller Ivana Trump stikker næsen forbi.

Mr. Chow, New York og Beverly Hills

Engang var det et favoritsted for jet settet og de store filmstjerner. I dag slår hiphoppere som Sean "Puffy" combs og L.L. Cool J. deres folder på restauranten, der har filialer på både USA's øst- og vestkyst.

Nobu, Las Vegas og New York

Når Robert DeNiro, Harvey Keitel, Bill Murray, Sean Penn og Ed Harris får lyst til sushi, går vejen tit forbi restauranten Nobu, som er kendt for sin moderne japanske mad. Robert DeNiro er i øvrigt blevet medejer af restauranten.

Four Seasons, New York

Restauranten på Hotel The Four Seasons har netop fejret 50 års fødselsdag og har gennem årene lagt bestik til en lang række kendte gæsters appetit. Blandt andet de helt store bosser inden for mode og den amerikanske forlagsbranche. Samtidig byder restauranten på nogle af New Yorks mest romantiske omgivelser

Spago, Beverly Hills

Spago begyndte som et fornemt pizzeria i 1980, men forvandlede sig fra den ene dag til den anden til et paradis for de, der jagter Hollywood-kendisser. Det kan dog være svært at få et bord, hvis man ikke har forbindelserne i orden og kender overtjeneren.

Larios on the Beach, Miami Beach

Sangerinden Gloria Esteban og hendes mand ejer denne cubanske restaurant, som er kendt for at være det bedste sted at spotte kendisser i Miami.

Beso, Los Angeles

En af Hollywoods hotteste kendisser står bag restauranten Beso, som betyder kys på spansk. Eva Longoria fra tv-serien "Desperate Housewives" har allieret sig med stjernekokken Todd English, og serverer steaks og mexicansk mad. Der er altid trængsel i cocktailbaren.

Bourbon Steak, Washington D.C.

I The Four Seasons Hotel ligger denne restaurant i diskrete omgivelser, der tiltrækker advokater, ambassadører og fremtrædende medlemmer af kongressen.

RH, Los Angeles

Navnet står for Rioth House (oprørshuset, red.), fordi rockstjernerne i "gamle dage" gav den gas på stedet. I dag har stedet et mere poleret ry, hvilket blandt andet tiltrækker stjernen Prince, der har sin faste gang på restauranten.

Læs også: 10 meget usædvanlige swimmingpools

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide til tre besøgelsesværdige byer i USA - Charleston, New Orleans og Savannah

08-07-2016: Læserne af rejsemediet "Travel+Leisure" har kåret verdens ti bedste byer. Tre af disse ligger tilsyneladende i de amerikanske sydstater. Læs artikel

Guide: Fire tips til Chicago

24-06-2015: Chicago er USA’s tredjestørste by og en potent millionby med ægte amerikaner-oplevelser. Læs artikel

Guide: Nørdens guide til New York

05-01-2015: Lavprisflyselskabernes indtog på ruten fra København til New York betyder, at prisen for en returbillet kan fås for under 2.500 kr. Det giver rigelig anledning til en tur over Atlanten, og vi guider dig derfor til nogle lidt anderledes seværdigheder i The Big Apple. Seværdigheder for den indre superhelt, videospiller og stjernefotograf. Læs artikel

Guide: Top 10: Her er de mest undervurderede byer i USA

10-11-2014: De fleste turister vælger at tage til byer som New York, L.A og San Francisco, når turen går til USA. Men hvorfor ikke gå nye veje? Det anerkendte rejsemagasin Condé Nast har kåret USA's 10 mest undervurderede byer, du bør besøge. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...