Find mere om:
Guide til tre besøgelsesværdige byer i USA -.. | rejser.guide.dk

Guide til tre besøgelsesværdige byer i USA - Charleston, New Orleans og Savannah

Læserne af rejsemediet "Travel+Leisure" har kåret verdens ti bedste byer. Tre af disse ligger tilsyneladende i de amerikanske sydstater.

Mange danskere lægger turen forbi New York eller måske Los Angeles eller San Francisco, når turen går til USA.

Men måske er der faktisk mere grund til at rejse til de amerikanske sydstater, hvis man virkelig vil have en god oplevelse.

I hvert fald har læserne af det amerikanske rejsemagasin "Travel+Leisure" netop kåret "Verdens ti bedste byer", og her indgår der tre sydligt beliggende amerikanske destinationer.

Det drejer sig om Charleston i South Carolina, New Orleans i Louisiana og Savannah, Georgia, hvoraf førstnævnte sågar snupper førstepladsen som "Verdens bedste by", når det kommer til rejsemål. Her er de billigste storbyer i Østeuropa

Og at det netop er de byer, der bliver udvalgt, giver god mening for Morten Wilhelm Scholz, der er journalist og forfatter til blandt andet Politikens rejseguide "Turen går til Florida og det sydøstlige USA".

- De har alle tre en stemning, som er unik, og byerne har bevaret deres historiske bymidte, som man kan gå rundt i til fods, hvilket er usædvanligt for amerikanske byer, lyder anerkendelsen fra Morten Wilhelm Scholz.

- De her byer har en række fantastiske historiske attraktioner, som du ellers ikke finder i USA, hvor en by er oldgammel, hvis den er ældre end 100 år. Det var eksempelvis i Charleston, det første skud i borgerkrigen blev affyret, siger Morten Wilhelm Scholz til Ritzau Fokus. Her er de undervurderede storbyer i Europa

Det er naturligvis ualmindeligt svært at blive enig om, hvad der rent objektivt kendetegner verdens bedste byer at rejse til, men i det amerikanske rejsemedie skabte man listen ud fra læsernes vurderinger og erfaringer med de forskellige byers seværdigheder, kultur, shopping, køkken og de lokales venlighed.

Netop maden og den store imødekommenhed er nogle af de faktorer, som gør turen til det sydøstlige USA ekstra anbefalelsesværdig:

- Man kan sige meget negativt om imperialisme, men hvis franskmændene har været i området engang, så er maden generelt god i dag. I særdeleshed i New Orleans, hvor de har "cajunkøkkenet", som er det mest interessante køkken i USA, hvis du spørger mig, lyder det fra Morten Wilhelm Scholz, der også fremhæver den sydstatslige gæstfrihed, der går under begrebet "southern hospitality". Flere klager over rejseselskaber

- Amerikanere er helt generelt supervenlige. Det kan mærkes nede sydpå, hvor du bare bliver budt indenfor hos fremmede mennesker, forklarer han.

Her er verdens 10 bedste byer ifølge læserundersøgelsen fra "Travel+Leisure":

  • 1. Charleston, South Carolina, USA
  • 2. Chiang Mai, Thailand
  • 3. San Miguel de Allende, Mexico
  • 4. Firenze, Italien
  • 5. Luang Prabang, Laos
  • 6. Kyoto, Japan
  • 7. New Orleans, Louisiana, USA
  • 8. Barcelona, Spanien
  • 9. Savannah, Georgia, USA
  • 10. Cape Town, Sydafrika

Kilde: "Travel+Leisure"

/ritzau/FOKUS

Guide: Fire tips til Chicago

24-06-2015: Chicago er USA’s tredjestørste by og en potent millionby med ægte amerikaner-oplevelser. Læs artikel

Guide: Nørdens guide til New York

05-01-2015: Lavprisflyselskabernes indtog på ruten fra København til New York betyder, at prisen for en returbillet kan fås for under 2.500 kr. Det giver rigelig anledning til en tur over Atlanten, og vi guider dig derfor til nogle lidt anderledes seværdigheder i The Big Apple. Seværdigheder for den indre superhelt, videospiller og stjernefotograf. Læs artikel

Nyhed: Rundtur i The Big Apple

26-11-2009: New York lever døgnet rundt - med unge elskende, den zoologiske have med søløver og Dakota-bygningen, hvor John Lennon blev myrdet. Læs artikel

Nyhed: USA's smukkeste by

25-11-2009: I San Francisco er man blandt andet i selskab med Triton, kabelsporvogne, Alcatraz og opera i Golden Gate Park. Læs artikel

Anmeldelse: Mission, mad og malerier

20-10-2009: Rejs til San Francisco og få en gratis tur til Mexico med i købet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...