Find mere om:
Fire tips til Chicago | rejser.guide.dk

Fire tips til Chicago

Chicago er USA’s tredjestørste by og en potent millionby med ægte amerikaner-oplevelser.

Mange danskere valfarter til enten New York eller Los Angeles, når de drager på ferie i USA. Et overset rejsemål, hvis man vil på storbyferie ”over there”, er Chicago.

The windy city, som byen også kaldes, har masser af spændende attraktioner og føles på mange måder mere autentisk amerikansk end metropolerne NYC og LA. Så uanset om man er på udkig efter en såkaldt deep dish pizza, som blev opfundet i Chicago eller mere finkulturelle oplevelser, byen i staten Illinois er en oplagt storbydestination.

Willis Tower

Willis Tower (tidligere kendt som Sears Tower) er med sine 442 meter og 108 etager Amerikas næsthøjeste bygning.

Bygningen blev indviet i 1973 og havde dengang status af verdens højeste.

I toppen af bygningen ligger The Skydeck, som er åben for turister, og elevatoren er blot 60 sekunder om at klare turen derop.

En glasboks, kaldet The Ledge, med gennemsigtigt gulv stikker 1,3 meter ud i luften, og hvis du tør, kan du træde ud på det gennemsigtige gulv og stirre 103 etager ned. Nogle bevæger sig forsigtig derud, mens andre poserer nonchalant, imens kameraerne knipser løs.

Hvert år tager 1,5 mio. turister turen op. Entré koster 19 dollars (ca. 126 kr.) pr. person.

Millenium Park

Det grønne område Millenium Park blev udtænkt omkring årtusindeskiftet, da Millenium-feberen rasede, men heldigvis har parken i Chicago fået et mere skånsomt eftermæle end den ufrivilligt morsomme Y2K-frygt.

“Cloud Gate” er navnet på den skulptur, der i folkemunde blot hedder “bønnen”. Den 13 meter høje og 20 meter lange stålkonstruktion er poleret helt blank og giver en mystisk og forunderlig spejling af Chicagos skyline.

Ikke langt derfra findes “Crown Fountain”. To 15 meter høje tårne, der skaber digitale billeder af ansigter vendt mod hinanden. I sommermånederne fra maj til oktober vil ansigterne sprøjte en stråle vand ud af munden med cirka fem minutters mellemrum.

Ægte Chicago pizza

Chicago påkalder sig retten til den originale deep dish pizza. En variant af den italienske klassiker med ekstra tyk bund, ekstra tykt lag ost og ekstra meget fyld. Så meget af det hele, at en small pizza til 14,25 dollars (ca. 100 kr.) er rigeligt til to personer.

10 tips til London

Det bedste sted at prøve kræfter med denne amerikanske variant af pizzaen er på en af Lou Malnati’s 37 pizzeriaer i Chicago og omegn.

Hvis du tænker pizza som fastfood, så kan du til gengæld godt tro om igen, for det tager 30-40  minutter at lave din pizza. På gode dage kan du sidde udenfor og suge Chicago til dig, imens du propper dig med kalorier nok til at dække hele  dit daglige indtag i ét måltid.

Weber restaurant

Folkene bag den i Danmark allestedsnærværende Weber-grill har åbnet en restaurant i Chicago, og på menuen er alt, der kan grilles. Det gælder lækre spareribs, friske asparges og nogle af Chicagos bedste bøffer.

En stor tyk New York Strip koster 29 dollars (ca. 193 kr.) og bliver grillet til perfektion. Restaurantens  bearnaise-sauce koster fire dollars (ca. 27 kr.) ekstra, men den er helt i top og får måltidet til at gå op i en højere enhed.

Her er maden, du skal smage i Chicago, Macerata og på Filipinnerne

 Kortet rummer desuden en lang række speciel- øl, bl.a. husets egen ”Weber Backyard Brew” til fem dollars (ca. 34 kr.). Husk at bestille bord, hvilket kan gøres nemt på restaurantens hjemmeside,  for her bliver hurtigt fyldt om aftenen.

Bedste tidspunkt at besøge Chicago

  • Den bedste tid er forårsmånederne april og maj samt efterårsmånederne september og oktober. Her er ikke for mange turister, og temperaturerne er behagelige. Vinteren i Chicago er bidende kold, og sommermånederne er pakket med turister, hvilket får priserne på både flybilletter og hoteller til at stige.

Hotel i Chicago

  • Lyst trægulv, lækre møbler og god udsigt – der er noget dejligt hjemligt  over Radisson Blu Aqua Hotel i Chicago. Hotellet  ligger få minutters gang fra Millenium Park og  North Michigan Avenues mange butikker. Pris fra 93 dollars (ca. 618 kr.)  pr. person pr. nat. i delt dobbeltværelse.

Fly til Chicago

  • SAS flyver direkte fra København til Chicago fra k 5.910 kr. tur/retur inklusive  bagage og mad om bord. Du kan også tage  turen med f.eks. Air France, KLM, LOT Polish Airlines, Airberlin, British  Airways eller Lufthansa med ét stop undervejs,  hvilket ofte kan give en besparelse på 1.000 kr.  eller mere. 

Bedste tidspunkt at besøge Chicago

Den bedste tid er forårsmånederne april og maj samt efterårsmånederne september og oktober. Her er ikke for mange turister, og temperaturerne er behagelige. Vinteren i Chicago er bidende kold, og sommermånederne er pakket med turister, hvilket får priserne på både flybilletter og hoteller til at stige.

HOTEL I CHICAGO

Lyst trægulv, lækre møbler og god udsigt – der er noget dejligt hjemligt  over Radisson Blu Aqua Hotel i Chicago. Hotellet  ligger få minutters gang fra Millenium Park og  North Michigan Avenues mange butikker. Pris fra 93 dollars (ca. 618 kr.)  pr. person pr. nat. i delt dobbeltværelse    

FLY TIL CHICAG0

SAS flyver direkte fra København til Chicago fra k 5.910 kr. tur/retur inklusive  bagage og mad om bord. Du kan også tage  turen med f.eks. Air France, KLM, LOT Polish Airlines, Airberlin, British  Airways eller Lufthansa med ét stop undervejs,  hvilket ofte kan give en besparelse på 1.000 kr.  eller mere. 

Guide til tre besøgelsesværdige byer i USA - Charleston, New Orleans og Savannah

08-07-2016: Læserne af rejsemediet "Travel+Leisure" har kåret verdens ti bedste byer. Tre af disse ligger tilsyneladende i de amerikanske sydstater. Læs artikel

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide: Nørdens guide til New York

05-01-2015: Lavprisflyselskabernes indtog på ruten fra København til New York betyder, at prisen for en returbillet kan fås for under 2.500 kr. Det giver rigelig anledning til en tur over Atlanten, og vi guider dig derfor til nogle lidt anderledes seværdigheder i The Big Apple. Seværdigheder for den indre superhelt, videospiller og stjernefotograf. Læs artikel

Guide til tre byer i USAs sydstater

23-12-2014: Tre smukke sydstatsperler ligger på snor - fælles for de tre byer er deres europæiske ophav og en fortid, de helst vil glemme. Læs artikel

Guide: På jagt efter USA’s rødder

07-11-2014: USA er rig på stater, men fattig på fælles identitet. Derfor har Explorer sat sig for at finde supermagtens dna og er i første omfang taget til den historiske by Boston og ud i et indianerreservat, hvor rødderne forgrener sig i vidt forskellige retninger. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...