Find mere om:
Nyhed: På besøg hos Bush - næsten | rejser.guide.dk

Nyhed: På besøg hos Bush - næsten

Explorer har besøgt Washington DC og var bl.a. på cykeltur.

Byen
USA's hovedstad har omkring 600.000 indbyggere, 11,5 mio., hvis hele regionen regnes med. I reglen kaldes byen Washington DC - District of Columbia - men DC er ikke en stat og heller ikke del af en stat. Det er et område skabt specielt til at huse regeringen. Og Washington DC er samtidig den eneste bystat i USA. Byplanlæggerne havde i sin tid storbyer som Paris, Rom, London og Athen i tankerne, da de anlagde de første brede boulevarder i det sumpede landskab tæt ved Potomac-floden i Virginia. Ifølge en af byens hjemmesider var det dog langt fra særlig sjovt at være nybygger i byens første leveår. Gaderne bestod for det meste af sumpede hjulspor, og over alt gjorde myg fra sumpområderne livet ret uudholdeligt. Men indbyggerne holdt ud, og i 1800 flyttede statsadministrationen fra den daværende hovedstad Philadelphia til Washington, der var opkaldt efter landets første præsident, George Washington. Byen har sine charmerende sider med bl.a. de brede boulevarder og kvarteret Georgetown, men en stor del af Washingtons flertal af sorte indbyggere lever en kummerlig tilværelse i ghettoer.

www.washington.org

Det Hvide Hus
The White House er nok verdens mest besøgte bygning. Opførelsen af den amerikanske præsidents officielle bolig på Pennsylvania Avenue begyndte i 1792, og i 1800 kunne præsident John Adams flytte ind. Nu bor som bekendt George W. Bush her. At han ikke er lige populær, fik Explorers udsendte et bevis på for nylig. Foran den afspærrede bygning stod demonstranter med skilte, som sagde »Arrest Bush for War Crimes«. Før 11. september 2001 var det forholdsvis nemt at komme på rundvisning i huset, naturligvis ikke i den private del, men i dele af den administrative. Nu er sikkerhedsforanstaltningerne øget. Turister med almindeligt pas kan ikke blot bede om tilladelse til at komme ind. Alle forespørgsler skal gå gennem den danske ambassade i Washington, og der gøres opmærksom på, at et svar først kan ventes flere måneder senere.

Ansøgning stiles til wasamb@um.dk

www.whitehouse.gov

Georgetown
Byens gamle kvarter med smukke bygninger, fine forretninger, gode restauranter og en havnefront med restauranter ud til Potomac floden. Mange politikere og journalister har bopæl i Georgetown, blandt andre reporteren Bob Woodward fra Washington Post, der afslørede Watergate-skandalen. Jacqueline og JFK boede her også en overgang. Den første morgen under besøget blev morgenmaden indtaget i kæderestauranten Le Pain Quotidien, 2815 M Street NW, der var en glædelig overraskelse med masser af hjemmelavede retter og hjemmebagt brød. Den er værd at anbefale. Men restauranterne ligger side om side, og udefra kan man i reglen vurdere, om det er et sted at gå ind. Her skal dog nævnes en enkelt, der er et besøg værd: Paolo's Italian Ristorante på 1303 Wisconsin Avenue NW. Den serverer italienske retter bedre end de fleste andre.

I Washington, som alle andre steder, findes også rædselsfulde restauranter. Det gælder ikke Martin's Tavern på Wisconsin and N Street. Her friede JFK ifølge historien til Jacqueline, mens de sad i bås tre og spiste middag. Det skete den 24. juni 1953, da journalisten Jacqueline Bouvier netop havde dækket dronning Elizabeths besøg for the Washington Times. Siden den dag er båsen blevet kaldt ”forlovelsesbåsen”. En anden historie går ud på, at alle præsidentkandidater gennem en årrække har drukket en øl her under deres valgkamp. Kun John Kerry gjorde det ikke. Og resultatet kender alle. Holder den historie? »Den kan være lige så god som alle andre,« sagde den imødekommende tjener.

Skal en af de mange butikker i bydelen fremhæves, må det blive Anthropology på 3222 M Street. Her sælges tøj til især kvinder, udstyr til soveværelser og meget andet. Besøget i dameafdelingen kostede knap 800 kr., fordi to derhjemme skulle have gaver. Anthropology findes ligeledes i Boston og New York, sidstnævnte i bydelen Tribeca, hvor fotomodellen Cecilie Thomsen har boet. Hun handlede der også, har hun fortalt mig.

www.georgetowndc.com

Newseum

Det ligeledes ret ny Newseum er en seks etagers bygning, der ikke mindst optager pressefolk, men også andre med interesse for historie og nyheder. Det er et interaktivt museum, som sporer historien om nyheder - news - tilbage til det 16. århundrede og frem til i dag. Her er det berømte foto af Lee Harvey Oswald, der blev myrdet af natklubejer Jack Ruby på politistationen i Dallas, og der er masser af andre fotos, som blev belønnet med en Pulitzer Prize. Der kan nemt bruges mange timer på adressen 555 Pennsylvania Avenue.

www.newseum.or

International Spy Museum

Alle drenge elsker spionhistorier, og dem er der masser af i det forholdsvis nyåbnede spionmuseum i Washington. Her er det muligt at lære om sovjetiske dobbeltagenter, her er interaktive oplevelser, som især det yngre publikum har glæde af, og her er masser af eksempler på spionudstyr, blandt meget andet Enigma-kodemaskinen, et af tyskernes stærkeste våben mod de allierede, hvis kode det dog lykkedes at bryde. Tyskerne brugte den ikke mindst til at hemmeligholde, hvor deres ubåde befandt sig på Atlanterhavet, hvor tusindvis af allierede soldater og søfolk mistede livet. Tabstallene faldt betydeligt, da koden blev brudt. Museet ligger på adressen 800 F Street, Washington.

www.spymuseum.org

Bike and Roll

Washington er ideel at se nærmere på fra en cykel, og flere selskaber arrangerer guidede ture, således også Bike And Roll, som vi benyttede med en pensioneret skolelærer som en enestående guide, der førte os rundt til nogle af Washingtons seværdigheder. Byen har sine brede boulevarder, og der er ikke mange bakker. Vi var på turen Monuments og så bl.a. Washington Monument, Vietnam Memorial, World War II Memorial, Lincoln Memorial og Jefferson Memorial. Tre timer for 40 dollars, cirka 200 kr., børn 30 dollars.

www.bikeandroll.com

Arlington National Cemetery

Heltekirkegården, hvor blandt andre den myrdede præsident John F. Kennedy ligger begravet med den evige flamme lysende. Ved siden af hviler hans enke. Lidt længere væk er broderen Robert F. Kennedy begravet. Han har blot en beskeden mindeplade. På det store område hviler flere end 260.000 soldater.

www.arlingtoncemetery.org

www.newseum.org

Indkøb
Med en dollarkurs på 4,82 kr. kan der gøres fordelagtige indkøb i USA. Explorer besøgte Leesburg Outlet uden for Washington med langt over 100 mærkevarebutikker. Mere professionelle købere fastslog, at priserne er under halvdelen af de danske.

Arlington National Cemetery
Heltekirkegården, hvor blandt andre den myrdede præsident John F. Kennedy ligger begravet med den evige flamme lysende. Ved siden af hviler hans enke. Lidt længere væk er broderen Robert F. Kennedy begravet. Han har blot en beskeden mindeplade. På det store område hviler flere end 260.000 soldater.

www.arlingtoncemetery.org

Nyhed: Indianerne tabte - musikken vandt

23-07-2010: Smoky Mountains var engang domineret af cherokesere. Nu slås de med musikere om turisterne. Læs artikel

Nyhed: Turisme i det nedslidte San Francisco

17-06-2010: Creedence Clearwater Revival og Muhammad Ali havde deres gang i Tenderloin i San Francisco. Læs artikel

Nyhed: Parken og arken

06-11-2009: Man kan stadig høre hvislende narkotikahandlere faldbyde deres varer, når skumringen sætter ind. Men New York er ikke rigtig farlig længere på disse kanter, og om dagen er Washington Square en oase. Læs artikel

Nyhed: Oplev New York i farver

29-04-2009: Det kan virke meningsløst at forlade New York City, men kombinerer man storbyferien med en rejse langs Hudson-floden, bliver man rigeligt belønnet. Læs artikel

Nyhed: USA's europæiske by

10-03-2010: I Boston mikses europæiske aner på charmerende vis med det moderne USA. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...