Find mere om:
Guide: Museer, delfiner og shopping i Miami | rejser.guide.dk

Guide: Museer, delfiner og shopping i Miami

Miami har et rigt kultur- og natteliv med latinske undertoner kombineret med masser af varme og flotte strandpromenader. Selv om dollaren er steget, gør billige flybilletter stadig Miami til et attraktivt sted at tage på mini-storbyferie.

Maj er museumsmåned

Hele maj måned er der ekstra fokus på de mange museer, du kan opleve i Miami. Museum Month bliver fejret med rabatter og særlige begivenheder på de fleste museer.

Hvis du printer en rabatkupon ud, kan du f.eks. få to billetter for en billets pris.

B971960435Z.1_20150423162255_000+GAVKOMDR.2-0.png

Ud over rabatterne har mange museer dage om måneden, hvor der er gratis entré.

Jewish Museum of Florida, der ligger på South Beach, har gratis adgang hver lørdag. I den fine gule bygning beskrives jøders liv i Florida gennem tiden. I øjeblikket er der fokus på sabbatten.

Gdansk er guf for historieentusiaster

Bass Museum of Art på South Beach udstiller moderne kunst. Her er altid gratis adgang den sidste søndag i måneden. Lige nu er der blandt andet en udstilling om den amerikanske arkitekt Peter Marinos forhold til kunst. På en hjemmeside kan du printe rabatkuponer og læse mere om mulighederne. Se mere på:

www.miamimuseummonth.com

Tag på storshopping

Selv om den amerikanske dollar ikke er så lav, som den har været, er der stadig penge at spare ved at shoppe i USA. Især amerikanske mærker som Levi's, Converse, Oakley og Nike er væsentlig billigere end i Danmark.

I Miami Beach finder du en af de længste gågader i USA, nærmere bestemt Lincoln Road Mall. På gaden er der en blanding af alle de populære butikker, caféer og restauranter, så du kan tage et hvil, når trætheden melder sig. Lincoln Road Mall ligger mellem 16. og 17. gade og er næsten en kilometer lang. Derfor bliver dine fødder måske trætte, før du får besøgt alle butikkerne.

Inde på fastlandet, ikke langt fra lufthavnen, ligger Dolphin Mall midt i ingenting. Det skal man dog ikke lade sig narre af – det enorme indkøbscenter byder på 240 butikker, og du kan vitterlig næsten købe alt. Det er lettest at komme dertil i bil, men der er også shuttlebusser fra downtown og lufthavnen.

Smagen af Australien

B971960435Z.1_20150423162255_000+GAVKOMCR.2-0.png

Oplevelser i Downtown

Når du er i Miami, er det bekvemt at blive på Miami Beach, hvor de fleste turister og hoteller er.

På fastlandet ligger Downtown Miami, hvor skyskraberne bor, og her venter mindst lige så mange oplevelser. I udkanten ligger Little Haiti og Little Havana, som er Haitis og Cubas svar på Chinatown. I Little Havana ligger restauranten Versailles som (selvfølgelig) serverer cubansk mad og har gjort det i over 40 år. Prøv for eksempel en samling af traditionelle retter eller en ægte cubansk mojito. I første omgang får du en menu på spansk, men bare rolig: De har også en engelsk version. Lige ved siden af ligger også et bageri af samme navn – her kan du finde et væld af kager og brød.

B971960435Z.1_20150423162255_000+GAVKOMCF.2-0.jpg

Langs vandet ligger Bayside Marketplace – her findes en samling restauranter og butikker. Pelikanerne holder også til på fortorvet, hvor man går langs vandet og kan se over på de mange små øer mellem downtown og Miami Beach.

Se spækhuggere

På den lille ø Virginia Key, syd for Miami Beach, ligger Miami Seaquarium. Det store akvarium kan sammenlignes med en zoo udelukkende for havdyr og byder på mange timers sjov for børn og voksne. Seaquarium har primært søløver, delfiner og spækhuggere, men gæsterne kan også møde søkøer, rokker og krokodiller. Der er daglige shows med delfiner, spækhuggere og søløver. Nogle af de delfiner, der er med i showene, er faktisk direkte efterkommere af Flipper, der blev kendt i tv-programmet fra 1960’erne.

Fur er en sjov fisk

B971960435Z.1_20150423162255_000+GAVKOMCC.2-0.jpg

Her er sågar også mulighed for at komme helt tæt på – og enten svømme med delfiner eller sæler.

Oceanariet er åbent året rundt. Hvis du kommer om formiddagen, har du bedst mulighed for at se alle shows. Entre koster omkring 250 kr. pr. person. Hvis du vil helt tæt på dyrene, koster det ekstra. Læs mere om åbningstider på Miami Seaquariums hjemmeside.

www.miamiseaquarium.com

 

 

Rejsen dertil

  • Norwegian flyver direkte fra København til Fort Lauderdale. Det tager omkring ni timer hver vej.
  • Fra Fort Lauderdale tager det cirka 50 minutter at køre til Miami i bil.
  • Fra København til Miami flyver blandt andet Lufthansa, British Airways, Air Berlin og SAS med en mellemlanding. Det tager 13-16 timer.
  • Fra Billund til Miami flyver Lufthansa med en mellemlanding. Det tager 11-14 timer.
  • Fra Aalborg er der mulighed for enten at flyve til Fort Lauderdale med Norwegian eller til Miami med f.eks. Lufthansa, Delta Airlines og KLM. Det tager over 13 timer.
  • Prisen for en flybillet fra Danmark til Miami/Fort Lauderdale tur-retur ligger typisk på ca. 5.000-8.000 kr.

null

null

null

null

null

null

null

Hele maj måned er der ekstra fokus på de mange museer, du kan opleve i Miami. Museum Month bliver fejret med rabatter og særlige begivenheder på de fleste museer.

Hvis du printer en rabatkupon ud, kan du f.eks. få to billetter for en billets pris.

Ud over rabatterne har mange museer dage om måneden, hvor der er gratis entré.

Jewish Museum of Florida, der ligger på South Beach, har gratis adgang hver lørdag. I den fine gule bygning beskrives jøders liv i Florida gennem tiden. I øjeblikket er der fokus på sabbatten.

Bass Museum of Art på South Beach udstiller moderne kunst. Her er altid gratis adgang den sidste søndag i måneden. Lige nu er der blandt andet en udstilling om den amerikanske arkitekt Peter Marinos forhold til kunst. På en hjemmeside kan du printe rabatkuponer og læse mere om mulighederne. Se mere på:

www.miamimuseummonth.com

Guide til et kulturelt ophold i Seattle

16-11-2013: Seattle er USA's intelligente darling. Her kommer stereotype forestillinger om super size-mentalitet og amerikansk kulturløshed til kort. Byen er notorisk kendt for sit kaffesnobberi, hightech-innovation og ikke mindst for at være fødested for grunge-musikken og rockikonet Jimi Hendrix. Læs artikel

Guide til en kulturoplevelse i svenske Karlskrona

06-02-2016: Gå på opdagelse i en ubåd, besøg Sveriges største trækirke, se den charmerende bydel og træd ind i Stortorgets mylder. Karlskrona er en flådeby bygget på en række øer i den svenske skærgård, og landets maritime historie spiller en vigtig rolle for byen. Læs artikel

Guide: Opdag San Franciscos ældste bydel på ny

07-03-2015: San Franciscos ældste kvarter, Mission District, har de sidste år oplevet en renæssance, hvor nye, hippe restauranter og butikker er dukket op og har blandet sig med kvarterets fattige, latinamerikanske rødder. Læs artikel

Guide: Rejseguide: Her skal du rejse hen i 2015

26-10-2014: 2015 er et specielt år for en række byer, som derfor er et besøg værd. Lonely Planet har lavet en top ti over steder, du bør besøge. Læs artikel

Guide: Korrespondentens bedste tip til Washington DC

04-10-2014: Storladen historie, hippe drinks og lokalproducerede delikatesser. USA-korrespondent Jesper Steinmetz guider til, hvad du bør foretage dig i Washington DC. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...