Find mere om:
Nyhed: På sporet af Muren | rejser.guide.dk

Nyhed: På sporet af Muren

På mandag er det 20 år siden, at Berlinmuren faldt. Langt det meste af det dystre bygningsværk er for længst væk, men der er stadig spændende spor af den mur, der delte Berlin fra 1961 til 1989.

Køb en russisk militærkasket. Bliv fotograferet sammen med grænsevagter i historiske uniformer. Eller hvad med en kop kaffe serveret af amerikansk militærpoliti?

Der er ikke meget respekt for historien, når man besøger Checkpoint Charlie i dag, 20 år efter Berlinmurens fald. ”Ægte” stykker af muren, rejsevisa og DDR-kitsch falbydes også, og man får en mærkelig smag i munden ved tanken om, at dette cirkus er mange turisters eneste indtryk af den mur, der delte Berlin i to byer - og hele verden i to blokke.

Heldigvis er der andre muligheder for at gå på opdagelse i den historie, som var med til at definere vores verdensbillede frem til den 9. november 1989. Det kræver blot lidt forberedelse og et godt kort, og det kan anbefales at leje en cykel.

Natten til den 13. august 1961 begyndte DDR-styret at opføre et pigtrådshegn, der skulle standse folkeflugten fra øst til vest. Den amerikanske, engelske og franske sektor blev hegnet ind, så Vestberlin lå som en ø midt i DDR. I de følgende år blev afspærringen forstærket i flere omgange, og dens forløb kan nu opleves som en vandre- og cykelrute kaldet Berliner Mauerweg.

Berliner Mauerweg

Ruten er afmærket med skilte og informationstavler. De få vagttårne og rester af Muren, som stadig findes, er naturligvis også beskrevet. Berliner Mauerweg strækker sig over 160 km, men man kan fint nøjes med den mest højspændte adskillelse mellem Øst- og Vestberlin, nemlig de ca. 18 km fra Schlesischer Park til Bornholmer Strasse.

Vi begyndte i Schlesischer Park i det ydre Kreuzberg. Her står ét af de 302 vagttårne, hvorfra østtyske grænsevagter bevogtede den ”anti-fascistiske beskyttelsesmur”, som den hed i den officielle DDR-retorik.

Tårnet er stadig bemandet - men nu med en venlig historiker, der fortæller om indretningen og den absurde virkelighed, som tårnet var en del af. Det var nemlig en overordnet kommandopost til særlig betroede grænsevagter, som også overvågede deres kolleger.

I dag rummer tårnet udstillinger over temaet ”grænse”, og udsigten har også ændret sig radikalt. Ned mod floden Spree ses en gammel fabriksbygning, der nu kaldes ”Arena” og byder på et væld af gallerier, spise- og spillesteder, klubber og sågar et badeskib, der er åbent året rundt. Området emmer af kreative initiativer, og man kan dårligt forestille sig en større modsætning til det grå ingenmandsland, der dominerede området i Murens tid.

East Side Gallery

Berliner Mauerweg fortsætter gennem Kreuzberg og over Oberbaumbrücke, der fungerede som grænseovergang for fodgængere fra Vestberlin. På den nordlige side af Spree ligger East Side Gallery, som er det længste stykke af Muren, der er bevaret. Den 1.300 meter lange betonmur kan samtidig bryste sig af at være verdens største friluftsgalleri.

Det vrimler med turister, og det er populært at blive fotograferet foran maleriet af den lille Trabant, der brager gennem Muren, eller det lidenskabelige kys, som Erich Honecker og Leonid Bresjnev giver hinanden. Min personlige favorit er nu det japanske landskab med teksten ”Detour to the Japanese Sector”.

Ruten krydser igen Spree via Schilling Brücke, og de næste kilometer er sporene få og diskrete. Dog er Murens forløb markeret med en brostenslinje i asfalten, som fører os til Zimmerstrasse med mindesmærket for Peter Fechter, der under et flugtforsøg i 1962 blev skudt af østtyske grænsevagter. Hårdt såret lå han i ingenmandsland og skreg om hjælp, men ingen kom til undsætning, og den 18-årige mand døde af sit blodtab. Fra mindesmærket kan vi skimte den legendariske grænseovergang ved Friedrichstrasse - bedre kendt som Checkpoint Charlie.

Checkpoint Charlie

Alene navnet Checkpoint Charlie emmer af skumle spioner og kold krig. Det er den mest kendte grænseovergang og en af Berlins mest besøgte turistattraktioner - på godt og ondt.

Fokuspunktet er en kopi af de allieredes første vagthus og skiltet, der markerer grænsen til den amerikanske sektor. Hertil kommer det kulørte sceneri med souvenirsælgere og unge mennesker i historiske uniformer, der mod betaling lader sig fotografere sammen med turisterne.

Ved Checkpoint Charlie findes også ”History Mile” med informationstavler på en rekonstruktion af Muren, en mindepark for dens 1.065 dødsofre og det private Mauermuseum - også kendt som Haus am Checkpoint Charlie. Det åbnede allerede i 1963 på den vestlige side af Muren og med et tilsvarende ideologisk sigte. Det kan stadig fornemmes, selv om museet er blevet udvidet og forsøgt opdateret.

»Riv muren ned«

Vi fortsætter mod Niederkirchnerstrasse med et fredet stykke af Muren på ca. 200 meter. Trådhegn beskytter betonen mod souvenirjægere - de såkaldte ”murspætter” - og i den nærliggende Erna-Berger-Strasse findes et mindre vagttårn, som man nemt overser på den videre vej til Potzdamer Platz.

I mellemkrigstiden var det Europas mest trafikerede plads, men i Murens tid var grænsevagter og vagthunde den eneste form for liv. I dag er trafikken igen tæt, og på pladsen ses enkelte afsnit af Muren, som indgår i en midlertidig udstilling.

Næste stop er Brandenburger Tor, der lå i Østberlin et par hundrede meter bag Muren. På den baggrund udtalte Vestberlins borgmester, Richard von Weizsäcker, i 1980:

»Det tyske spørgsmål er åbent, så længe Brandenburger Tor er lukket.«

USA's præsident Ronald Reagan var mere kontant, da han i 1987 foran Brandenburger Tor udfordrede østblokken med ordene: ”Open this gate, Mr. Gorbatjov. Tear down this wall!”

Muren vigtigere end gravfreden

Berliner Mauerweg går forbi Rigsdagen, krydser igen Spree og fortsætter nordpå mod Prenzlauer Berg. Næste stop er kirkegården Invaliden Friedhof, hvor 180 meter af Muren er bevaret. Lidt længere fremme findes det sidste af de tre tilbageværende vagttårne. Det er i dag museum og mindesmærke for Murens første offer, Günter Litfin, der blev skudt den 24. august 1961, mens han forsøgte at svømme over grænsekanalen.

Vi sadler op igen og cykler forbi mindesmærker, informationstavler og kunstværker til minde om Muren. Et af de mere pudsige findes ved den tidligere grænseovergang på Chaussestrasse, hvor gyldne kaniner i asfalten symboliserer den frihed, som Muren ikke kunne undertrykke i længden.

Vi kommer til Bernauer Strasse, som er et de dybeste smertepunkter i historien om Muren.

Her medførte grænseforløbet, at en række beboelsesejendomme med adresse i Østberlin fik facade ind mod Vestberlin, og mange valgte flugten ved at springe ud ad vinduerne og ned i springlagner på den vestlige side. Det forhindrede DDR-regimet ved først at tilmure vinduerne for sidenhen at tvangsflytte beboerne og jævne husene med jorden i 1963. Tilbage i ingenmandsland lå en kirke, som menigheden allernådigst havde adgang til indtil 1986, da også den blev sprængt i luften.

I kraft af gadens særlige status er det nationale mindesmærke for Muren og dens ofre placeret her. Det udgøres af 64 meter af det oprindelige og komplette grænseanlæg med indermur og ydermur, ingenmandsland og projektører. To tværgående stålvægge indkapsler dette frygtindgydende udsnit af Muren. På den anden side af gaden ligger det officielle dokumentationscenter med udstillinger og udsigt over Bernauer Strasse og mindesmærket.

Murens fald

Bernauer Strasse fortsætter op til Mauerpark, hvor et stykke af sikringsmuren, kaldet Hinterlandmauer, nu lægger væg til graffitikunstneres udfoldelser.

Ruten fortsætter videre frem til den berømte bro og grænseovergang ved Bornholmer Strasse. Her støder vi tilfældigt på en guidet gruppe, som lytter andægtigt til en tidligere DDR-grænsevagt. Vi lister os med på en lytter og hører hans beretning om den bevægede aften, den 9. november 1989.

Han fortæller om forvirringen efter pressekonferencen, hvor det blev meddelt, at DDR-borgere fik fuld rejsefrihed. Det udløste et stigende folkepres ved grænseovergangen, og kort før midnat valgte den øverstkommanderende grænsevagt at åbne for sluserne.

Bornholmer Strasse blev den første grænseovergang, der gav østberlinerne fri adgang til Vestberlin. Der var slået hul i Muren - og det er nu 20 år siden. Jubilæet markeres med en lang række udstillinger og arrangementer.

Kulminationen finder sted ved Brandenburger Tor, hvor der opstilles kæmpe dominobrikker over en strækning på to kilometer, og den 9. november væltes brikkerne. Både som et symbol på Murens fald og den dominoeffekt, der rev jerntæppet ned i resten af Europa.

Rejsen dertil

  • SAS, Easyjet, Air Berlin og German Wings flyver direkte fra København til Berlin.
  • Med tog kan turen gøres fra Århus på ca. 6,5 timer og fra København på ca. 7 timer.
  • I egen bil er der ca. 440 km fra Padborg til Berlin, 395 km fra Puttgarten til Berlin og 230 km fra Rostock til Berlin.

Muren

  • Muren mellem Vestberlin og Østberlin: 43,1 km
  • Muren mellem Vestberlin og det øvrige DDR: 111,9 km
  • Murens totallængde (”Ringen rundt om Vestberlin”): 155 km
  • Muren blev påbegyndt den 13. august 1961 og faldt den 9. november 1989.

På nettet

Nyhed: På besøg hos Bach og Luther

16-07-2010: I 325-året for Johann Sebastian Bachs fødsel har museet Bachhaus lavet en særudstilling. Læs artikel

Anmeldelse: Slentretur gennem Leipzig

20-10-2009: Den livlige messe- og kulturby, som for 19 år siden var centrum for opgøret mod kommunismen, er et besøg værd. Læs artikel

Anmeldelse: Nyt blikfang i Magdeburg

13-07-2009: For 200 mio. kr. har byen fået et lyserødt hotel skabt af formgiveren Hundertwasser. Men hovedstaden i den tyske delstat Sachsen-Anhalt har mere at byde på. Læs artikel

Nyhed: Se Berlin fra en Trabant

20-04-2009: Skrattende walkie-talkier, faldefærdige biler og hasarderede overhalinger. En Trabi Safari i Berlin er et stykke rullende kulturhistorie, og det er hylende morsomt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...