Find mere om:
I Tokyo ligger "Roens Oase" på 45. sal | rejser.guide.dk

I Tokyo ligger "Roens Oase" på 45. sal

Explorer har besøgt det ultraluksuriøse og verdenskendte hotel Park Hyatt Tokyo.

Jeg svømmer en bane mere i poolen, der svæver 200 meter over det hektiske, neonfarvede byliv i Tokyos Shinjuku-kvarter. Alt er roligt heroppe, og jeg skal ingenting ud over at slappe af. Jeg afslutter med lidt afstressende rygcrawl, før jeg løfter mig op af vandet for endnu en gang at gå helt hen til de kæmpe glasvinduer, der drager med fugleperspektivet over byen og fornemmelsen af de 35 millioner travle liv, der leves for fødderne af mig.

En ung japansk mand iler hen og giver mig et ekstra håndklæde, som om han vidste, at mine skuldre var ved at blive kolde, før jeg selv opdagede det. En anden gæst går forbi mig og giver mig et blik, der udtrykker: ”velkommen i klubben”.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GD2GPVQO.1-0.jpg

Hotellets spaafdeling, der fordeler sig over 45. og 47. etage, hedder godt nok Club on the Park. Men det er ikke ligefrem den lokale svømmeklub, den anden gæst og jeg nu begge er medlem af. Der er snarere tale om, at vi nu har en oplevelse til fælles, som er fuldstændig unik. Udsigten over Tokyo er én ting, hotellets gennemførte perfektion og aura af ro og luksus er en anden.

Ufejlbarlig gæstfrihed

Park Hyatt Tokyo kan i disse dage fejre sit 20. år og statussen som et af verdens bedste hoteller. Hotellet har nemlig indtaget 39. – 52. etage i Shinjuku Park Tower, siden den tretårnede skyskraber, tegnet af den Pritzker-vindende japanske arkitekt Kenzo Tange, åbnede i 1994.

Kenzo Tange er primært kendt for sit fredsmonument i Hiroshima, og umiddelbart er der langt fra det til det skyhøje ståltårn, der huser hotellet. Men alligevel går der en lige linje fra monumentet og til hotellet, som er spundet af ideen om rum og plads til fordybelse og eftertanke.

En anden grundværdi på det luksuriøse hotel er gæstfrihed. Ifølge hotellets general manager, Philippe Roux-Dessarps, begynder hotellets høje ambition om gæstfrihed i særklasse med at have det helt rigtige personale. Hotellet gør derfor ikke brug af jobansøgninger, men rekrutterer det meste af sin stab ved selv at tage rundt til verdens bedste hotelskoler og håndplukke kandidater. Roux-Dessarps beskriver det, de leder efter, som den naturlige passion for og indstilling til service, som ikke kan læres.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GK7GPA9U.2-0.jpg

Den indstilling blandt hotellets personale viste sit værd, da Roux-Dessarps ankom til hotellet midt under et af efterskælvene fra det store jordskælv i 2011. Han løb de 41 etager op til lobbyen (elevatorerne var sat ud af drift), og hvor han kunne have forventet panik og rædsel i den svajende bygning, var alt derimod i fineste ro og ordem.

Samme dags ulykke på atomkraftværket i Fukushima gjorde dog, at antallet af udenlandske turister faldt i hele branchen, også på Park Hyatt. Til gengæld blev det opvejet af flere og flere bryllupsarrangementer, da japanerne fik travlt med at gifte sig i frygten for mere usikre tider.

Forgabt i japansk nærvær

I dag er antallet af gæster på Park Hyatt igen så godt som ligeligt fordelt mellem japanere og udlændinge. Og hotellets ”star guarantee” er også stadig intakt. Men det er ikke kun håbet om at mingle med stjerner i de luksuriøse omgivelser i over 200 meters højde, der trækker folk til. Mange kommer for at se sig selv i scenografien fra den amerikanske instruktør Sofia Coppolas Oscar-vindende film ”Lost in Translation” fra 2003, der har gjort hotellet verdensberømt langt uden for high-end-segmentet. Der tales ligefrem om en ”LIT-effekt”, som stadig over 10 år efter filmen kom ud, kan ses på hotellets bundlinje.

Park Hyatt er en helt fundamental del i fortællingen om Hollywoodstjernen Bob Harris (Bill Murray), som midt i sin midtvejskrise er taget til Tokyo for at indspille en reklame for Japans største whiskeymærke, Suntory. Han føler sig fortabt i den komplet fremmede kultur og vil langt hellere spille teater på en lille scene end at få to millioner dollar for en markedsføre en whiskey.

Men så møder han den unge Charlotte (Scarlett Johanssons gennembrudsrolle), der også bor på hotellet. I den meget yngre kvinde oplever han pludselig et nærvær midt i al støjen, som får ham til at udskyde sine hjemrejseplaner.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GD2GPVPQ.3-0.jpg

Mødet mellem de to lidt fortabte skæbner i en kaotisk verden har grebet mennesker verden over, men blandt japanerne har filmen mødt kritik for at fremstille japanerne meget stereotypt. De fleste fornemmer dog det tragikomiske, når Bob f.eks. står i elevatoren og er et hoved højere end alle omkring ham, som om han er landet på en forkert planet.

Hotellet har ikke været for fint til at omfavne filmens buzz, men dets autenticitet er ikke blevet kompromitteret ved at lave "LIT-pakkeophold" og "LIT-drinks", da filmen netop iscenesætter den stemning af nærvær og ro, som kulturen på hotellet stræber efter og emmer af.

Det er rart at være lidt fortabt

Som udlænding i Tokyo er der bestemt gode muligheder for at føle sig som et fortabt rumvæsen. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når man i den japanske hovedstad virker fremmed for alle andre, og de virker stærkt fremmede på en selv. Det eksotiske bliver netop sværere og sværere at opdrive i verdens store metropoler, der ligner hinanden mere og mere i en stærkt globaliseret verden.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GK7GPA9S.2-0.jpg

Det kan godt være en smule upraktisk, at de fleste japanere kun taler et absolut minimum af engelsk, men landets nationalkulturelle særpræg, måske et levn fra dengang øriget isolerede sig fuldstændig fra omverden i mere end to hundrede år, er stærkt dragende, også selv om man ikke altid får alt med i oversættelsen.

Det helt unikke ved Tokyo som metropol er, hvor lidt turistet den er, på trods af at den er centrum i verdens tredjestørste økonomi. Det årlige antal af udenlandske turister i Japan slog med 10 millioner besøgende rekord sidste år, men øriget er stadig langt bagud på turister i forhold til de fleste andre store lande, f.eks. USA, der havde 70 millioner turistbesøg i 2013.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GK7GPA96.2-0.jpg

Hvor fremmed og uforståeligt det hele end er, så føler man sig i Tokyo aldrig fortabt på den utrygge måde. Betonjunglen er aldrig hårdere, end at de lokale ”tokyoites” har små pyntehaver dyrket i krukker på fortovene overalt i byen. Og hvis folk ikke virker imødekommende, når du har brug for lidt hjælp i landet uden gadenavne og husnumre, er du usædvanligt uheldig. Læg dertil, at chancerne for at blive snydt eller bestjålet i Tokyo er lavere end i nogen anden storby i verden.

Den venlige atmosfære ændrer dog ikke ved, at Tokyo er en meget hektisk by, hvor hovedet bliver bombarderet med neonfarvede indtryk, ofte akkompagneret af højlydt J-pop (japansk popmusik, der er inspireret af vestlig pop- og rockmusik. Bogstavet J står for japansk, red.). Man forstår hurtigt nødvendigheden af at finde byens oaser, hvori man kan bearbejde de mange indtryk og blive klar til nye.

Pludselig er alt anderledes

Det er netop med en oplevelsesmættet træthed i hovedet, at jeg prajer en taxa ved verdens travleste lyskryds, Shibuya Crossing, og glæder mig over, at chaufføren i taxaen med de hvidbroderede nakkestøtter straks forstår mig, da jeg siger »Park Hyatt.«

Det virker uvirkeligt, da jeg en halv time senere står på 41. etage og får præsenteret alle hotellets herligheder af en engelsktalende concierge. Alle ansatte bukker til mig, når jeg går forbi dem, og fornemmelsen af, at alle ved, hvem jeg er, står i skærende kontrast til det fremmedgørende gademylder, jeg lige er kommet fra.

Det er, som om solen lynhurtigt er gået ned på den korte tid, det tog at tage de knap 180 meter op i luften med elevator. Det er mildest talt et overvældende sceneskift pludselig at stå i de mest harmoniske rammer og se ned på heksekedlen, der syder sig klar til aftenen og strækker sig mere end 130 km helt hen til foden af det hellige bjerg Mount Fuji, som lyser op i et dybrødt aftenskær.

Selvfølgelig har hotellet ikke en traditionel lobby med personale, der står bag skærme med køer af ventede gæster foran. Indtjekningen sker derimod i en afkrog, der minder om en dagligstue, hvor receptionisten Aiko tager imod ved et stort bord. Hun sidder klar, som om hun har ventet på mig hele dagen, men kun er glad for at se mig nu.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GK7GPA9Q.2-0.jpg

Japanerne er kendt for at have en meget passiv sælgermentalitet (at give drikkepenge er en direkte fornærmelse). Alligevel bliver Aiko og jeg pludselig enige om, at det er 20.000 yen (ca. 1000 kr.) ekstra værd at få et hjørneværelse med udsigt til både den store grønne Yoyogi Park og Mount Fuji.

Efter Aiko har ført mig op til værelset og vist mig rundt, spørger hun flere gange, om alt er, som det skal være. Til sidst ser hun ud ad vinduerne:

»Sidst jeg så Fuji så flot, må have været, da jeg arbejdede heroppe på værelserne,« siger hun.

Jeg kigger forbavset på Aiko og forestiller mig hende som en tidligere rengøringsdame, der har vist dedikation og disciplin nedefra og op, ligesom man på japanske filmskoler først gør rent på skolen i et år, før man må gå i gang med selve uddannelsen.

Mere New York end New York

Efter en obligatorisk tur i hotellets berømte pool afslutter jeg dagen på toppen af skyskraberen. På den øverste etage ligger New York Bar & Grill, der er kendt for sin stemning af "coolness", der hver aften underbygges af jazzsessions med divaer, der især flyves ind fra USA.

Jeg lader mig forføre af den amerikanske sangerinde med højt, hvidt afrohår og går all-in på en burger til godt 300 kr.

B971677894Z.1_20141030212357_000+GK7GPA9G.2-0.jpg

Selv om baren af indfødte newyorkere er blevet kaldt mere New York end New York selv, så undslipper det japanske ikke helt settingen. Min lille burger er helt klart præget af den japanske filosofi om det sunde i aldrig at være mere end 80 pct. mæt, og det er helt tydeligt, at der insisteres på kvalitet frem for kvantitet i mit livs klart bedste burger-oplevelse.

Jeg gør japansk mad-comeback, da jeg næste morgen vælger den lokale morgenmad, der er et fantastisk sammensurium af japanernes sunde måde at vække kroppen på med blandt andet den obligatoriske miso-suppe, dampet laks og selvfølgelig masser af tang.

Jeg afslutter opholdet i "Roens Oase", som spaafdelingen på 45. etage selv kalder sig. Der synes at være uendelig langt fra de stille lyde af rindende vand i bassinerne og ned til den travle støj i landet, hvor det er en anerkendt dødsårsag at lide ”karoshi”– at arbejde sig ihjel.

Min sidste heldige Park Hyatt-time sætter ind, og jeg går op af vandet, placerer mig i en lænestol og ser ud på Tokyo, atter helt klar til at indtage den sydende metropol og de mange oplevelser, der venter.

Tre råd til rejsen

Andre oaser:

  • Tokyo har flere kæmpeparker, som altid er gode til at afstresse og lade op i. F.eks. Yoyogi- og Ueno Park og ikke mindst parken omkring Kejserpaladset. Andre oaser kan findes ved Tokyos mange templer. Ikke kun de store, som eksempelvis Asakusa-templet, men også de mange små, som pludselig kan dukke op midt i storbyjunglen.

Højeste puls:

  • Tokyos høje puls kan være både udmattende og overvældende, men er også et absolut must at opleve på en rejse til storbyen. Den hektiske energi findes bedst i området omkring stationerne Shibyua og Shinjuku og i Electric Town Akihabara. En tur i metroen under rushhour er også en vild og tætpakket oplevelse – husk, at der kan være vogne kun for kvinder.

Udbredt etikette:

  • Japanerne er meget tolerante over for turisters individuelle manerer, så længe man opfører sig pænt og holder sig fra at træde indenfor i private hjem eller templer med sko på. Men læs alligevel op på den avancerede etikette, som bestemt også gælder i den moderne storby. F.eks. gives og tages ting, såsom penge og kreditkort, altid med begge hænder for at vise respekt.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

3 råd til rejsen

Andre oaser:

  • Tokyo har flere kæmpeparker, som altid er gode til at afstresse og lade op i. F.eks. Yoyogi- og Ueno Park og ikke mindst parken omkring Kejserpaladset. Andre oaser kan findes ved Tokyos mange templer. Ikke kun de store, som eksempelvis Asakusa-templet, men også de mange små, som pludselig kan dukke op midt i storbyjunglen.

Højeste puls:

  • Tokyos høje puls kan være både udmattende og overvældende, men er også et absolut must at opleve på en rejse til storbyen. Den hektiske energi findes bedst i området omkring stationerne Shibyua og Shinjuku og i Electric Town Akihabara. En tur i metroen under rushhour er også en vild og tætpakket oplevelse – husk, at der kan være vogne kun for kvinder.

Udbredt etikette:

  • Japanerne er meget tolerante over for turisters individuelle manerer, så længe man opfører sig pænt og holder sig fra at træde indenfor i private hjem eller templer med sko på. Men læs alligevel op på den avancerede etikette, som bestemt også gælder i den moderne storby. F.eks. gives og tages ting, såsom penge og kreditkort, altid med begge hænder for at vise respekt.

Rejsen dertil

  • SAS flyver dagligt til Tokyo uden mellemlanding, mens Finnair og British Airways har flere ugentlige afgange over Helsingfors og Heathrow. Med lidt planlægning kan man godt finde en returbillet til omkring 5.000 kr., eftersom flypriserne til Japan for tiden er i bund.

Rekordbillig overnatning

  • Den japanske yen er 30 procent billigere end for bare to år siden. Det betyder, at Japan nu er billigere at rejse i end f.eks. USA og Frankrig. Overnatninger i Tokyo er af samme grund rekordbillige for tiden, og en nat på Park Hyatt kan nu fås for 60.000 yen, ”kun” 3.200 kr.

Guide til badehotelferie i Japan

05-05-2014: I Japan er et bad er ikke bare en daglig nødvendighed af hensyn til hygiejnen, men en årtusinder gammel skik, der bliver holdt ved lige i landets mere end 2.300 traditionelle badehuse, hvor man samles med venner og familie i samme badekar. Explorer tog på badeferie på japansk – og lod blufærdigheden blive derhjemme. Læs artikel

Guide: Tokyo klædt i lyserødt

28-03-2016: Sakura er det japanske ord for den magiske tid på året, hvor kirsebærtræerne blomstrer og maler den japanske hovedstad i de smukkeste lyserøde nuancer. Læs artikel

Guide til et ophold i vandtårnet i Middelfart

09-11-2014: I Middelfart er et gammelt vandtårn blevet indrettet som et eksklusivt ferie- og kursussted i syv runde etager. Explorer har afprøvet den alternative luksusbolig i en weekend, der stod i forkælelsens tegn med vin og gourmetmad. Læs artikel

Guide: Her får du luksus til lavpris

28-09-2014: Overnat i storbyer som Warszawa og Thessaloniki, hvor fire nætter på et femstjernet hotel koster det samme som en enkelt nat koster på et tilsvarende hotel i London. Læs artikel

Nyhed: Her er de billigste luksushoteller

24-11-2011: Ikke langt fra Danmark ligger denne hovedstad, hvor luksus ikke koster meget. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...