Torvet foran Hotel Ringkjøbing er stedet, hvor man samles på de gode sommerdage.
Vægterne holder også øje med Hotel Ringkjøbing.
Sådan kan Ringkøbing desværre også se ud. Og så vover ikke mange sig ud på byens Torv.
Vi har kun været i Ringkøbing før på en kort visit for mange år siden.
Og nu skal vi derud igen. Det spillede ind på vores beslutning, at Ringkøbing i 2007 i en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i samarbejde med European Social Study blev kåret til Europas lykkeligste by, for selv om der ganske vist er gået nogle år siden, er der nok alligevel en del af de lykkelige borgere tilbage, tænker vi. Og når det gamle hæderkronede Hotel Ringkjøbing på Torvet skråt over for kirken havde et fordelagtigt tilbud, var der ikke meget at betænke sig på.
Nu meddelte hotellets hjemmeside ganske vist, at der ingen ledige værelser var på de ønskede datoer, men en opringning løste det problem.
Og så var det bare med at komme af sted.
Vejrudsigten var nogenlunde lovende, og det holdt da også stik i begyndelsen, men en dansk sommer er ikke en sommer uden regn, og det kom der siden masser af.
Hotellet kalder sig selv Hotel Ringkøbing. På facaden hedder det imidlertid Hotel Ringkjøbing, så det holder vi os til.
Det er opført engang i 1600-tallet og er byens ældste hus bortset fra kirken skråt overfor, og i mange år var det købmandsgård.
Siden 1833 har det været gæstgivergård og hotel.
Og her skulle vi bo.
»Goddag, vi har bestilt et værelse.«
»Velkommen. Her er nøglen. I skal bare gå ud på gaden igen og til venstre forbi damebutikken og ind i gården til venstre. Så er I der,« siger receptionisten.
Værelset lå i stueetagen med frit udsyn til andre passerende, der tilsvarende kunne følge med i alt, hvad vi foretog os. De må være blevet skuffede ...
Så var det ned til havnen og Fiskehuset, hvor der i det smukke vejr var lange køer. Men det lykkedes at få et mini-fiskefad til 90 kr.: koldrøget hellefisk, lakseroulade, rejepandekage og krebsehalesalat. Bestillingen foregår på den måde, at man, hvis man er heldig, finder en god plads ude, derefter bestiller man i butikken, hvor man får et nummer, og efter et stykke tid råbes ens nummer op.
Det var værd at vente på.Vi tog turen tilbage til Torvet og kunne konstatere, at Ringkøbing er en smuk by med velholdte huse. På Torvet foran hotellet var der masser af mennesker og levende musik.
Hotel Ringkjøbing sørger for den udendørs servering af øl og kaffe, og hvad man nu ellers kunne ønske sig.
Efter en rundtur i byen var det spisetid. Alle vi pensionærer, og der var mange af os, blev samlet i en særlig spisestue på hotellet, hvor vi fik coq au vin, (to stjerner ud af seks), og æblegrød, (fem stjerner.
Kl. 19 kom to vægtere i restauranten og sang aftenen ind.
Dem mødte vi igen senere.
Efter endnu en tur rundt i byen, der var ret livlig her hen på aftenen, fik den udsendte lyst til lidt mere dessert og slog sig ned under parasollerne foran hotellet.
»Jeg vil gerne have noget gorgonzola.«
»Gorgon hvad,« spurgte den søde unge pige, der tilsyneladende aldrig havde hørt om den italienske specialitet.
Men den kom.
Og det samme gjorde natten.
Vi vågnede op kl. 7.30 til en solrig dag. Det ændrede sig hurtigt, da meteorologerne varslede skybrud her på egnen.
Efter glimrende morgenmad i samme restaurant gik turen nu ud til Søndervig, så man kunne se noget rigtigt Vesterhav og ikke blot Ringkøbing Fjord, der ellers er indbydende nok.
Og nu styrtede regnen ned, mens turen fortsatte sydpå til Hvide Sande og Nymindegab. Når man alligevel var på de kanter.
Godt middag sad man igen på den overdækkede plads foran hotellet og hørte mere levende musik til en cafe au lait.
Gik bagefter i Brugsen og købte Morgenavisen Jyllands-Posten, BT, Ekstra Bladet og Ringkøbing-Skjern Dagblad, der engang i fordums tider hed Ringkjøbing Amts Dagblad. Men da Ringkøbing ikke er et amt mere, var der fornuft i ændringen.
På Torvet var der et marked med boder, hvor der blev solgt en blanding af godt og skidt, men de mørke skyer gavnede næppe forretningen.
Vi trodsede vejret og søgte atter mod Fiskehuset. Denne gang lød menuen på et stjerneskud.
Kl. 17 var byen stort set tømt for mennesker; selvfølgelig havde vejret sin del af skylden, men man følte sig alligevel lidt ensom under turen ned ad Nygade, der vel kan kaldes Strøget. Vi mødte kun et andet par, der også var i færd med at fortære en stor isvaffel. Man følte sig lidt som Palle alene i verden.
Og nu regnede det ikke engang mere, men de lokale mente, at campingturisterne nok holdt til ude på deres pladser.
Inden lukketid, og vi var altså midt i Tour de France, gik jeg ind i Bog & Ide for at høre, om de havde den reviderede udgave af Joakim Jakobsens fremragende bog om Tour de France.
De havde et enkelt eksemplar, der stod til 300 kr., men kun kostede 250 kr., da det blev slået ind på kasseapparatet.
Nu var det igen tid til aftenmenuen, der bestod af kalvefilet, (to stjerner) og ananasdessert, (fem stjerner).
Ribe kåret til Europas smukkeste
Klokken 20 kom vægterne igen, atter for at synge natten ind.
I juli og august går vægterne gennem byens gader fra klokken 20. Den gamle vægterskik begyndte i 1975. I begyndelsen var der vægtertjeneste nogle få uger hver sommer, men i 1991 blev tjenesten udvidet til to måneder. Vægterkorpset tæller otte medlemmer, som har oprettet et egentligt vægterlaug.
Planen var at tage endnu en runde i de gamle gader, men regnen styrtede ned i et omfang, der gjorde det umuligt at komme tørskoet ud af hotellet og til venstre forbi damebutikken og igen til venstre ind i annekset. Så vi holdt os indendøre.
Dagen efter, søndag formiddag, var det ved at være tid til hjemrejse efter endnu en gang morgenmad i hotellets restaurant.
Og endnu engang en tur gennem det charmerende gamle hotel, der dog nok lige burde tage en snak med køkkenchefen.
Farvel, sagde vi, og gik ud på Torvet, hvor der ikke var et øje.
Hvor var alle de lykkelige mennesker henne?, tænkte vi.
De var nok hjemme.
Og vi andre kunne glæde os over, at vi periodevist havde været i selskab med dem.
Læs lidt på historien inden afrejsen. Ringkøbing blev grundlagt af landbrugs- og fiskersamfundet og fik købstadsrettigheder i 1443. Byen har cirka 10.000 indbyggere og ligger på kanten af Ringkøbing Fjord. En bevaringsdeklaration fra 1973 har sikret en karakteristisk byggestil med mørke teglsten, hvide gesimser og rødt tegltag.
Ringkøbing Handelsstandsforeninger har udarbejdet en liste over statuer og skulpturer, hvis nogen skulle have lyst til at se dem:
Leg turist i Ringkøbing. Det centrale Ringkøbing står i dag, som det gjorde i begyndelsen af 1800-tallet, så tag en tur gennem de mange brostensbelagte gader. Gå også ned til havnen og ud på molen med udsigt over fjorden.
Fakta