Find mere om:
7 ud af 10 buspassagerer ignorerer selen | rejser.guide.dk

7 ud af 10 buspassagerer ignorerer selen

Danmarks nordiske naboer glemmer selen, når rejsen foregår med bus, viser undersøgelse.

Blot 3 ud af 10 svenske busrejsende bruger selen.

Det viser en undersøgelse lavet af Sveriges største forsikringsselskab Folksam, der har lavet stikprøvekontroller på 26 busrejser fra fire forskellige selskaber.

Siden 1999 har det været lovpligtigt at bruge sikkerhedssele i svenske busser på nær bybusser, og at så få rejsende spænder selen bekymrer trafikforsker hos Folksam Sigrun Malm.

Selen er det bedste værn

"Hvis der sker en busulykke, så yder selen den bedste beskyttelse. At gøre bussen mere sikker er meningsløst, hvis passagerer uden sele flyver rundt som handsker i bussen ved en ulykke," siger Sigrun Malm.

Hvert år dør i gennemsnit fire mennesker, og 35 kommer til skade i busulykker på de svenske veje.

Antallet af døde og hårdt kvæstede i busulykker har de seneste år været uændret, hvilket står i kontrast til bilulykker, hvor antallet af døde falder.

Information påvirker passagererne

Undersøgelsen viser, at hvis der i bussen er information om selerne, så bliver de brugt mere.

I gennemsnit bruger 30 pct. selen, men er der ingen information om sikkerhedsselen i en bus, så er tallet 24 pct., mens det stiger til 33 pct. i busser med information.

"Busser er et forholdsvis sikkert transportmiddel, men hvis ulykken er ude, så kan konsekvenserne for passagererne være katastrofale. Derfor er det vigtigt at få flere til at bruge selen i busser," siger Sigrun Malm.

Vælteulykker

Den største årsag til personskader i busser er ulykker, hvor bussen vælter eller ruller rundt.

Ved den type ulykker spiller sikkerhedsselen en afgørende rolle.

Siden 2004 skal alle svenske busser undtagen bybusser være udrustet med seler. Det er busselskabets pligt at informere om selerne, men passagerernes eget ansvar at benytte dem.

LÆS OGSÅ: Busrejser er også for selskabs skyld

Guide til busrejser anno 2014

15-03-2014: Fordommene om busrejser er talrige: De er forbeholdt det grå guld, turen er ubekvem, og der vil altid være stop ved grænseshoppen. Virkeligheden er dog en anden. Explorer giver dig her sandheden om busrejser anno 2014. Læs artikel

Guide til busferier i Europa

13-03-2016: Glem alt om kaotiske lufthavne og udmattende kør-selv-ferier. Hop i stedet på bussen, og kom frisk og veludhvilet frem til sommerens feriedestination. Tre danske busrejsearrangører har udvalgt deres bedste bud på en billig og oplevelsesrig sommerferietur. Læs artikel

Guide: Her er verdens værste lufthavne at overnatte i

08-11-2015: En international internet-afstemning har kåret de værste og bedste lufthavne at overnatte i. Islands største lufthavn Keflavik Airport indtager førstepladsen over værste lufthavne, mens Singapore stryger til tops over de bedste. Københavns Lufthavn ligger på en 28. plads. Læs artikel

Guide: Det blå kort giver fortsat grå hår

06-06-2015: Knap hver tredje har fortsat ikke det blå EU-sygesikringskort, og mange ved ikke, hvor og hvad det dækker. Læs artikel

Nyhed: Her er verdens mest sikre flyselskab

07-08-2014: Air New Zealand er blevet kåret som det tryggeste selskab at flyve med. Skandinaviske SAS havner derimod langt nede på ranglisten. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...