Find mere om:
Guide til billeje i Tyskland i ferien | rejser.guide.dk

Genvej til en skøn bilferie

Er din bil ikke helt ung længere, eller har du købt en mindre model, så lej et feriekøretøj i Tyskland. Priserne er lave, og du sparer værditab og serviceudgifter.

Kig lige ud i carporten. Er den ellers velkørende bil ikke helt »fit for fight« på en tur ad de tyske autobaner med kurs mod Gardasøen, eller er du en af de tusindvis, der har købt en lille bil, som hele familien umuligt kan klemme sig ind i.

Inden du nu synker helt sammen i desperation, er det på sin plads at påpege, at det er der ingen grund til.

B972008190Z.1_20150615111858_000+GP4LQC4F.2-0.jpg

Bilferien sydpå behøver slet ikke at gå i vasken. Bare den gamle kasse kan køre over grænsen til Tyskland, er du godt hjulpet. Billeje i Tyskland er nemlig meget billigere end herhjemme, og oftest er priserne kun det halve. Kører man til Flensborg i sin VW Golf og fortsætter til Nice i en lejet VW Passat stationcar i to uger, kan man ifølge FDM spare hele 1.102 kr. i stedet for at køre i sin egen.

Vælger man at stille sin egen lille VW Polo og leje en stationcar som VW Passat Variant, kan man både få mere plads til familien og endda spare 70 kr.

Skal du eje eller leje tagboksen?

Det kan virke utroligt, at det kan betale sig at leje en større bil i Tyskland og køre videre på sin ferie. Men det skyldes de lavere tyske afgifter på biler, og at der ikke er kilometerbegrænsning, når man lejer bil, siger FDM’s forbrugerøkonom, Allan Skytte Christensen.

Den åbenlyse fordel er, at man får mulighed for at køre den lange tur i en større bil med god plads til både personer og bagage. Men man får også en bil med bedre køreegenskaber og komfort, og så er den mere sikker, påpeger Allan Skytte Christensen, der har sammenlignet priserne på kør selv-ferie i egen bil og i tysk lejebil.

Ingen km-begrænsning

Prisforskellen på at eje i Danmark og leje i Tyskland illustreres bedst ved, at man kan spare godt 3.000 kr. ved at skifte sin dansk indregistrerede VW Passat Variant lige over med en tilsvarende tysk lejemodel.

Undgå kø og lange distancer på kør selv-ferien

Lejepriserne er for juli og er indhentet i Flensborg. Alle obligatoriske forsikringer er inkluderet. Priserne for at køre i egen bil tager udgangspunkt i de variable udgifter tillagt værditabet for den kørte tur.

Nyhed: BREVKASSEN

02-05-2009: h3> Billeje i USA

? Vi er to gutter, der ønsker at tage ca. to måneder til USA i sommerferien. Vores rute begynder i Salt Lake City og ender i Washington DC. Vi er kun 19 og 20 år, så billeje er lidt problematisk for os.

Læs artikel

Guide: Lej bil i udlandet og spar penge på kør selv-ferien

06-06-2015: Skal du køre sydpå til sommer, kan der være penge at spare. Hvis du kører din egen bil til Tyskland og fortsætter i en lejet bil, kan det både blive billigere og forbedre komforten og sikkerheden. Læs artikel

Guide: Risikabelt at leje feriebilen i udlandet

06-11-2009: Pas på sminkede lig og dårlige forsikringer. FDM har lavet en grundig folder med gode råd til dem, som lejer bil på feriestedet i udlandet. Læs artikel

Nyhed: Mærkevaremekka i Metzingen

15-09-2009: 800 km syd for den dansk-tyske grænse ligger et shoppingmekka, der passer perfekt til ferierejsende med lyst til at kombinere bilturen med en hviledag hos Adidas, Hugo Boss eller Burberry. Til lavpris. Læs artikel

Guide: Sådan undgår du turistfælderne

18-07-2009: Hvert år havner mange danskere i en økonomisk eller juridisk klemme efter en ferierejse. Undgå bøder, find information om regler i ferielandene med Forbruger Europas nye rejseguide. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...