Find mere om:
Guide: Lej en autocamper inden du køber | rejser.guide.dk

Guide: Lej en autocamper inden du køber

De senere år er autocampere blevet en realistisk mulighed for mange campister. Men er man i tvivl om, hvordan det er at feriere i et ”campinghjem” på størrelse med en bus, kan man jo begynde med at leje en autocamper og se, om man bliver lige så bidt af ferieformen, som mange andre.

Selv de små autocampere virker store, når man i begyndelsen skal bevæge sig rundt i trafikken.

Men man vænner sig til, at kørestil og hastighed er helt anderledes end i en personbil. I løbet af kort tid lærer man roligt og velovervejet at bevæge sig rundt og komme igennem selv de smalleste porte og parkere på meget begrænset plads.

Men man må også acceptere, at turen til syden – som med en campingvogn på krogen – tager noget længere tid end i en hurtig personbil.

Har man udelukkende en autocamper, er den fantastisk i ferier og weekender, men ikke fantastisk til at køre småture og på arbejde i.

Så mange vælger at have en mindre bil til hverdag og blot bruge autocamperen på de øvrige ture.

Der er så mange fordele ved en autocamper. Men der er også mange ulemper. Forlader man en campingplads for at kigge på områdets seværdigheder, er det f.eks. ikke sikkert, at man kan få en god plads, når man kommer retur.

Campingoplevelsen er helt anderledes end i en campingvogn, fordi man har alt samlet og kan klare sig helt uden hjælp fra andre.

Men mange vælger alligevel at tage ind på en campingplads eller en stellplads og benytte sig af faciliteterne der.

Lej inden køb

Har man ikke prøvet en autocamper, kan det stærkt anbefales. Og det er inden for de flestes rækkevidde.

Man kan jo eksempelvis leje en autocamper i stedet for at købe den i første omgang. Og hvis man på et tidspunkt vil eje, ved man meget bedre, hvilke behov man har.

Inden registreringsafgiften for nogle år siden blev nedsat, valgte mange at leje autocamperen i udlandet – Tyskland eller Sverige –, fordi lejeprisen var noget lavere. Til gengæld må man med dansk bopæl ikke køre ind i eller igennem Danmark, når der er tyske eller svenske nummerplader på autocamperen.

I dag er det få af de danske udlejere, der har kontorer syd for grænsen. Vendelbo Vans har endnu og kan tilbyde deres tyskindregistrerede autocampere lidt billigere end deres dansk-indregistrerede.

Vælg den rigtige campingvogn fra start

På samme måde forsøgte forhandleren i 2014 at udleje autocampere til danskere fra et kontor i Malaga i Sydspanien. Campisterne var på den måde hurtigt nede i varmen uden den lange køretur gennem Europa. Men de billige flyafgange passede dårligt med lejeperioderne, så den mulighed er nu indstillet.

»Nu udlejer vi fra Flensborg og fra Tårs i Nordjylland samt snart også fra Solrød syd for København. Priserne i Tyskland ligger alt efter sæson 1.000 til 1.500 kr. under den danske ugepris,« fortæller Torben Jensen fra Vendelbo Vans.

Han oplever dog også, at de fleste foretrækker at leje autocamperen på danske plader, så de kan pakke den hjemmefra inden turen. Desuden vælger stadig flere at feriere i nærområderne i Skandinavien.

Mange vælger at købe

»Det er svært at opleve den frie fornemmelse, der er svær at opnå på andre måder end i en autocamper. Og det er ikke nødvendigvis de mange kilometer, der giver oplevelserne. Men mange oplever, at de bliver mindre rastløse og stressede i en autocamper,« mener Torben Jensen.

Han har oplevet en jævnt stigende interesse for autocampere gennem årene. En af årsagerne er, at de små biler, mange vælger i dag, ikke kan trække den størrelse campingvogn, de fleste ønsker. Så mange vælger i dag at købe både en lille bil og en lille autocamper, så de er dækket ind.

Og så har der været en stigning i salget af de integrerede autocampere, der er bygget i en minibus. På vinterture er de bedre til at holde på varmen end de delintegrerede autocamperne, der bygges på et færdigt chassis med førerhus.

»På den måde kan man forlænge sæsonen, så man også kan køre til julemarkederne i Tyskland og bo i egen autocamper. Ligesom mange året rundt benytter deres autocampere til overnatning, når de er på weekendbesøg hos venner,« slutter Torben Jensen, Vendelbo Vans.

Private udlejer også

Deleøkonomi er kendt af de fleste, når det f.eks. gælder biler, ferieboliger og havemaskiner. Så det er oplagt også at tænke deleøkonomi, når man har investeret mange penge i en autocamper. Og nu er mindst én dansk forhandler begyndt at formidle udlejning af privates autocampere.

»Vi har mærket en stigende interesse og regner bestemt med at flere kommer til,« fortæller Lars fra Camperudlejning.dk i Hvidovre syd for København.

Camperudlejning.dk udlejer autocampere på traditionel vis og supplerer så med autocampere, som de lejer af private.

Nordiske vintervogne klarer kulden bedst

»Vi tager os af alt det praktiske og udbetaler halvdelen af den betalte leje til ejeren af autocamperen,« uddyber han. Den nødvendige forsikring søger Camperudlejning.dk for.

En del af de indlejede autocampere kommer fra ejere, som gennem Camperudlejning.dk har flexleaset deres autocampere.

Flexleasing kendes af mange fra bilfinansiering. Ved flexleasing købes autocamperen hjem fra udlandet uden dansk registreringsafgift, hvorefter man kan nøjes med at betale registreringsafgiften måned for måned.

Mens man den dag, man vil af med autocamperen, kan vælge at sælge den uden registreringsafgift til udlandet eller med afgift på det danske marked.

Camperudlejning.dk har herudover netop føjet en ny mulighed til sine handelsmuligheder, hvor interesserede kan benytte en del af deres pensionsmidler til førstegangsydelsen på autocamperen uden at betale den ekstra skat.

Se mere: www.vendelbo-vans.dk og www.camperudlejning.dk

Note: Danske pladser blandt Europas bedste

B972201054Z.1_20160129125917_000+G1OQT4PT.1-0.jpg

Seks danske campingpladser er netop blevet udpeget til at være blandt Europas bedste ved ADAC Awards 2016, oplyser Campingrådet.

Prisen BestCamping blev givet til Feddet Camping, Jambo Feriepark, Hvidbjerg Strand Feriepark og CampOne Bøjden Strand.

Prisen BestCamping uddeles af organisationerne ADAC og ANWB til pladser, hvor både service og kvalitet er helt i top.

Udover de fire BestCamping-priser fik Dancamps-kæden prisen ”Glamping Innovator Award 2016”, som er det internationale udlejningsbureau Vacanselects pris for luksusovernatninger i særklasse.

Prisen gik til Nordsø Camping & Badeland i Hvide Sande for deres tilbud om ”glamping mobile homes” med ekstraordinære oplevelser i form af flot natur, en unikt placeret enhed og en luksuriøst indrettet enhed.

Den sjette pris gik til Camping Møns Klint, der i kategorien Aktiv Fritid fik den for deres Dark Sky Lounge Area med særpræget udsigt til stjernehimlen. Pladsen har et Dark Sky Area, hvor den dæmpede belysning giver gæsterne mulighed for at opleve stjernerne på himlen.

MCH er klar til Ferie for Alle

B972201054Z.1_20160129125917_000+G1OQT4S9.1-0.jpg

Danmarks største campingmesse, der er en del af feriemessen Ferie for Alle, kan allerede nu melde om stor interesse for Herning 26.-28. februar 2016.

Sidste år introducerede messen ”Ferie for Alle – in the dark”. Oplevelsesområdet i tusmørke, men med campinghygge genopstår på Ferie for Alle 2016. Her vil en flok campister under hele messen leve på et område med fiskesø og mini-strand.

Ferie for Alle besøges hvert år af over 60.000 gæster, der siden 1998 er blevet til op mod 1.000.000 mennesker. Messehallernes fem sektioner er delt op med Udland, Danmark, Camping, Dansk Golfshow samt Udeliv med op mod 1.000 udstillere.

Se mere på: www.ferieforalle.dk

Guide til en tysklandsferie i Mecklenburg-Vorpommern

25-05-2016: Mecklenburg-Vorpommern – de fleste kender navnet på den tyske delstat, men de færreste kan sikkert placere den på Tysklands-kortet. Og det er synd. For den fortjener meget større interesse med – også på grund af de mange tilbud den har til campingfolket. Så overvej Meck-Pomm som feriedestination, eller nyd et par dage i Nordøsttyskland på vej til eller fra feriemålene i Sydeuropa. Der er nok at opleve. Læs artikel

Guide: ”Autocamper light” som samlesæt

29-10-2014: Autocampere er populære, men er samtidig en større udskrivning, hvis man vil have det optimale. Det har fået den schweiziske producent SwissRoomBox til at lancere en løsning, så man kan udstyre sig egen bil med nogle af autocampernes fordele til en mere overkommelig pris. Læs artikel

Guide: Teltvognen er som skabt til små biler

03-08-2014: Den klassiske teltvogn bygger bro mellem telt og campingvogn. Læs artikel

Guide til Nyborg Strandcamping

09-07-2016: Selv om man blot er på gennemrejse, gør det bestemt ikke noget, at campingpladsen har gode faciliteter og ligger smukt med et opland, der har oplevelser til en længere ferie. Læs artikel

Guide: Campinglivets svar på Airbnb

27-06-2016: Deleøkonomien har for alvor fået fat i danskerne, når vi taler om biler, sommerhuse og ferielejligheder. Nu har fænomenet også nået campingverdenen, hvor Camptravel.dk er ved at få vind i sejlene med formidlingen af campingvogne og autocampere til campister uden eget køretøj. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...