Find mere om:
Seks gode råd når du lejer bil i.. | rejser.guide.dk

Seks gode råd når du lejer bil i udlandet

Der er penge at spare, og der er penge at miste, når du skal på ferie i en bil, der ikke er din egen.

Det er ikke svært at leje en bil hjemmefra, inden man rejser ud i Europa. Men det kan til gengæld være svært at vide sig sikker på, at man ikke bliver negativt overrasket, når man møder op hos biludlejeren på sin feriedestination.

Mange forbrugere oplever nemlig, at en lejebil vejer tungere på feriebudgettet end ellers planlagt. Flere kunder klager over ekstraudgifter og uventede gebyrer, som de ikke havde regnet med ud fra kontrakten.

- De typiske klager går på, at folk bliver præsenteret for en helt anden virkelighed, når man står og skal have udleveret bilen, end hvad man havde forventet hjemmefra, siger Lars Arent, leder hos Forbruger Europa.

- Mange forbrugere er overbevist om, at de havde betalt for "alt inklusiv" hjemmefra, men så får man pludselig at vide, at man skal betale en ekstraforsikring eller lignende for at få udleveret bilen. Det er en rigtig ærgerlig situation for kunden at stå i, fordi de oplever at få sat stolen for døren og betale mere, end de havde forventet. Ellers risikerer de, at de ikke får udleveret en bil, lyder det fra Forbruger Europa, der behandler klagesager for danske forbrugere. Eksotiske rejsemål får grønt lys for etikken

Også hos FDM oplever man, at mange danskere bliver forvirret og føler sig vildledt, når de bliver præsenteret for yderligere krav om køb af ekstraforsikringer eller andre tillægsydelser, når de kommer for at hente deres køretøj til ferien, som de ellers har betalt for hjemmefra.

- Nogle firmaer er dygtige til at lokke folk med opgraderinger til en større, dyrere bil end først aftalt, for de ansatte er ofte lønnet efter provision. Det kan jo være svært at bevise, at man er blevet tvunget til at købe noget, man ikke har brug for, men folk kan jo godt føle det pres, fortæller Helle Brasch, der er jurist hos FDM.

- Kontrakterne er som regel lette nok at gå til. Derfor skal man læse dem igennem, inden man skriver under. I hvert fald så du er sikker på, hvad du skal betale per kilometer og for ekstra brændstof, og hvordan du skal forholde dig, hvis der opstår skader eller andre uventede problemer, understreger FDM's jurist.

Seks gode råd:

1. Lej bilen i god tid. Lige som det er tilfældet med rejser og flybilletter, så kan du ofte gøre en god handel og spare penge på billeje, jo tidligere du undersøger markedet og lejer din feriebil.

2. Gennemlæs og forstå kontrakten. Vær sikker på, hvad du skriver under på, så du kender vilkårene og ved, om bilen skal afleveres med tom eller fuld tank, om udlejningsfirmaet må trække penge direkte fra din konto i tilfælde af en fartbøde.

3. Aflever bilen inden for åbningstiden. På den måde kan du selv være personligt til stede, når dit køretøj bliver gennemgået for fejl og mangler. Tag eventuelt billeder af bilens tilstand før og efter, så du kan dokumentere din uskyld. Danskeres ferieparadis er blevet en spøgelsesby

4. Forsikring. Har du allerede en dækkende ulykkes- eller rejseforsikring? Undersøg, om forsikringen i kontrakten er dækkende, eller om du har brug for en ekstraforsikring hjemmefra. Så kan du også lettere sige nej tak, hvis du bliver bedt om at købe ekstraforsikring af udlejningsselskabet.

5. Hold øje med din konto. Det er vigtigt at være opmærksom på aktiviteten på din konto, både mens og efter du har lejet en bil. Flere kunder oplever, at firmaerne trækker ekstragebyrer efterfølgende for skader eller manglende brændstof, selv om kunden ikke selv er enig i vurderingen.

6. Kan du bruge Visa/Dankort? Det er ikke i alle lande, du kan bruge Visa/Dankort, selv ikke hos internationale biludlejningsfirmaer. Flere steder kræves der et andet type kort, og det kan skabe problemer hos danskere, der bliver tvunget til at betale gebyrer eller købe en ekstra forsikring, hvis der skal bruges Visa/Dankort.

Kilder: Forbruger Europa, FDM, Forbrug.dk.

/ritzau/FOKUS

Guide: Undgå ulykkelige børn på bilferiens bagsæde

20-05-2016: Er vi der snart? Mindre børn har svært ved at begribe de lange afstande på kør-selv-ferien. Se her, hvordan du forbereder dem bedst muligt. Læs artikel

Guide: Lej bil i udlandet og spar penge på kør selv-ferien

06-06-2015: Skal du køre sydpå til sommer, kan der være penge at spare. Hvis du kører din egen bil til Tyskland og fortsætter i en lejet bil, kan det både blive billigere og forbedre komforten og sikkerheden. Læs artikel

Guide: Kør selv-feriens bedste rastepladser

30-07-2013: Se hvor I får den bedste tissepause på turen. Læs artikel

Nyhed: Sådan får du en perfekt bilferie i påsken

26-03-2010: Vi har samlet alle vores bedste råd til en god biltur ned gennem Europa. Se med her. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...