Find mere om:
”Autocamper light” som samlesæt | rejser.guide.dk

”Autocamper light” som samlesæt

Autocampere er populære, men er samtidig en større udskrivning, hvis man vil have det optimale. Det har fået den schweiziske producent SwissRoomBox til at lancere en løsning, så man kan udstyre sig egen bil med nogle af autocampernes fordele til en mere overkommelig pris.

Har man ikke prøvet at holde ferie i en autocamper, kan det på det varmeste anbefales at låne eller leje en. Følelsen af at have alt på inden for rækkevidde, det behagelige ved at have langt bedre plads end i en personbil og hyggen, når familien sidder med sikkerhedsselerne på omkring bordet og nyder en kop kaffe eller et brætspil på vej mod aftenens bestemmelsessted gør det til en dejlig ferieform. Og for chaufføren er det også skønt at sidde med godt overblik, adstadigt og højt hævet over personbilerne og trille ud ad vejen.

B971641859Z.1_20141023164044_000+GI4GIS0K.1-0.jpg

Men det er også en dyr affære. I stedet kan man prøve ”light-modellen” i form af et samlesæt fra SwissRoomBox. Man får en midlertidig indretning af sin egen bil, så man kan bruge den til at sove og bo i, uden at man skal have noget på krogen, når man kører af sted.

Specialindrettede biler

Det er ikke nogen nyhed, at man kan få sin bil specialindrettet. Mange kan sikkert huske de større MPV’er (Multi Purpose Vehicle) såsom minibusserne fra Peugeot, Range Rover, VW og Mercedes, der indtil 2007 blev nyindregistreret med lavere registreringsafgift, fordi de kunne leve op til kravene til en autocamper. Ulempen er, at de året rundt skal køre med bl.a. et minikøkken med gasapparat, et bord, udstyr til at indrette sovepladser på taget og fire liggeunderlag i en bil, der er opvejet til lige over to ton. Men man har til gengæld en praktisk feriebil med god plads til en lavere pris end den tilsvarende MPV.

SwissRoomBox har lavet en mere fleksibel løsning, der består af tre forskellige modeller til personbiler og varevogne/minibusser. Man kan på en lang liste se, hvilke modeller af SwissRoomBox der kan passe ind i nøjagtig den bilmodel, man vil bruge den i.

SwissRoomBox model ”Free Tech” betegnes som ”your camper-car in a suitcase”, hvor man oven på de nedslåede sæder kan bygge en dobbeltseng på op til to meter og få et køkkenbord og et lille spisebord ud af bagsmækken på bilen og god plads til bagagen.

Ifølge producenten skal ombygningen endda kunne klares på 30 sekunder. Priserne begynder ved lidt over 1.800 euro, som svarer til lidt over 12.750 kr.

Nyd skærgården fra en camper

Næste trin opad er model ”Easy Tech”, som er en større modulkasse med flere fordele til to eller fire personer. Der er en opbevaringskasse til campinggrejet med låger og udtræk. Og så kan man benytte den til både dobbeltseng, køkkenbord med vask og komfur og spisebord. Prisen begynder ved 3.300 euro eller knap 25.000 kr.

B971641859Z.1_20141023164044_000+GI4GIS0H.1-0.jpg

Model ”High Tech” kaldes et ”full comfort system”, der kan monteres i bilen på 30 minutter. Her kan man sove, lave mad, spise, bruge køkkenvasken eller tage brusebad med varmt vand med et lille forhæng omkring sig.

Til alle modeller kan man vælge at udbygge med et opklappeligt tagtelt, der er 198 cm langt, 140 cm bredt og 145 cm højt i den høje ende. Her kan der nemt kan ligge to voksne eller tre børn. Det samme antal kan ligge nede i den brede seng oven på kasserne i bilen. Herudover kan man udbygge området lige bag bagsmækken på bilen med et lille fortelt, så man kan sidde i læ og bruge bord og køkken i dårligt vejr.

Herudover er der naturligvis en række skræddersyet tilbehør til systemet, der kan bruges til at give det personlige touch, bl.a. køkken- og kogegrej, stole eller diverse køle- og frysebokse, der passer ind i modulerne. Ja, endda to tørklosetter, der kan placeres stabilt mellem modulerne.

Friheden i autocamperne tiltrækker flere

SwissRoomBox har foreløbig ikke en dansk endsige nordisk forhandler. Vil man se udstyret, før man investerer i det, ligger den nordligste forhandler i Belgien.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Guide til en tysklandsferie i Mecklenburg-Vorpommern

25-05-2016: Mecklenburg-Vorpommern – de fleste kender navnet på den tyske delstat, men de færreste kan sikkert placere den på Tysklands-kortet. Og det er synd. For den fortjener meget større interesse med – også på grund af de mange tilbud den har til campingfolket. Så overvej Meck-Pomm som feriedestination, eller nyd et par dage i Nordøsttyskland på vej til eller fra feriemålene i Sydeuropa. Der er nok at opleve. Læs artikel

Guide: Hop med på campingbølgen

19-05-2016: Det kan være fristende at købe en ny campingvogn, men hvad skal man vælge som begynder? Jyllands-Posten besøgte en forhandler for at se på mulighederne for de mange, der ønsker at springe ud som campist. Læs artikel

Guide til sikker feriekørsel med campingvognen

07-02-2016: Når campingvognen begynder at leve sit eget liv, er det ofte førerens skyld. Det kan være på grund af forkert læsning eller for høj hastighed ned ad en bakke. Andre forhold som sporriller og pludselig, kraftig sidevind kan også spille ind. Men med en række gode råd om læsning og kørsel kan man minimere risikoen for ubehagelige oplevelser. Læs artikel

Guide: Lej en autocamper inden du køber

31-01-2016: De senere år er autocampere blevet en realistisk mulighed for mange campister. Men er man i tvivl om, hvordan det er at feriere i et ”campinghjem” på størrelse med en bus, kan man jo begynde med at leje en autocamper og se, om man bliver lige så bidt af ferieformen, som mange andre. Læs artikel

Anmeldelse: Carado-camper med nydelig finish

18-05-2012: Autocampere fra tyske Hymer er dyre. Men Hymer har også deres billigere Carado-serie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...