Find mere om:
Tre fantastiske oplevelser i vandet | rejser.guide.dk

Tre fantastiske oplevelser i vandet

Få drømme til at gå i opfyldelse i verdens oceaner.

Enhver rejsende drømmer om at få oplevelser udover det sædvanlige. Her får du tre helt særlige af slagsen.

Svøm med delfiner i New Zealand

At svømme med delfiner er en drøm hos mange. Men ofte ender delfinsvømning med, at man ligger og plasker rundt i et bassin og venter på, at det bliver ens tur til at have to minutter med dyrene.

Sådan er det ikke hos Black Cat Cruises i Akaroa, New Zealand. Her svømmer du med vilde Hector-delfiner, som er en af verdens mindste og sjældneste delfinarter, i deres naturlige omgivelser. Du må ikke røre eller fodre delfinerne, til gengæld får du en ægte naturoplevelser på dyrenes præmisser.

Bliv omgivet af gyldne vandmænd på Palau

Mandag - Palau_kredit_Albert929.jpg500 km sydøst for Filippinerne ligger Palau øerne. Her finder rejsende vandmandssøen Ongeim'l Tketau, hvor en svømmetur blandt de endemiske gyldne vandmænd er et hit på aktivitetslisten.

Søen er hjem for omkring 10 mio. vandmænd, der hver dag følger solens gang og migrerer én kilometer tværs over søen. Som resultat af manglen på naturlige fjender er vandmændene ikke giftige, hvilket gør en sjælden oplevelse mulig for besøgende – nemlig at glide gennem masserne af vandmænd i søen og få oplevelsen helt ind på huden.

Snorkle med Manatees, Florida

Mandag - Manatee_kredit_USFWS Headquarters.jpgI Crystal River National Wildlife Refuge på Floridas vestkyst kan besøgende hver vinter opleve den vestindiske Manatee. Søkoen søger mod de varmere vande i bugten og giver med sin nysgerrige og overraskende sociale adfærd besøgende en oplevelse, de sent vil glemme.

Da søkoen ikke bryder sig om bobler fra dykkertanke, er snorkling den bedste løsning, hvis man ønsker at komme helt tæt på og i kontakt med dyrene. 

Guide: 10 minutters uspoleret natur i New Zealand

17-04-2015: Fiordland med sin magiske natur står på to-do-listen for størstedelen af turisterne i New Zealand. Men hvor 9 ud af 10 besøger Milford Sound, finder kun en tiendedel vej til det isolerede Doubtful Sound. Selv om det tager længere tid at komme derud, er det det hele værd. Det er rå og uforstyrret postkortnatur for alle pengene. Læs artikel

Guide til grottedykning i Mexico, USA, Italien og Frankrig

29-06-2014: Drypsten og søjler af mineraler i hulrum under havoverfladen kan være en fascinerende oplevelse på ferien. Læs her, hvordan du kommer på opdagelse i havets sære katedraler. Læs artikel

Guide til New Zealands Southern Alps

22-12-2013: Hobbitten og Ringenes Herre-stemningen findes ikke kun i Matamatas grønne bakker og hobbithuller. Overalt viser New Zealand sig som et perfekt bagtæppe for store tanker. Læs artikel

Guide: Det filippinske ferieparadis

13-10-2012: Blandt de 7.107 øer i Filippinerne gemmer sig strande i verdensklasse – bogstaveligt talt. Én af dem er White Beach, der er blandt verdens bedste strande. Man skulle tro, at det filippinske ferieparadis derfor overrendes af strandhungrende turister, men det gør det ikke. Læs artikel

Guide til gletsjervandring i New Zealand

06-05-2011: En vandretur på Fox-gletsjeren i New Zealand er et møde med natur i overstørrelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...