Find mere om:
Guide til en badeferie ved Kroatiens.. | rejser.guide.dk

Storbystrandferie

Kroatiens næststørste by Split er kendt for dejlige strande og dagdrivertilværelse, men byen byder også på charmerende restauranter, spændende historie og flot arkitektur.

Byvandring

Den kroatiske storby har en broget historie. Byen har været under alt fra græsk, romersk og senere italiensk herredømme til at være en del af både det franske og østrigske imperium, inden Tyskland og senest Jugoslavien regerede.

Splits brogede historie påvirker byens udseende, der byder på moderne arkitektur og ældgamle byggerier. Besøg Diocletian- paladset, som kan dateres tilbage til romerne.

Paladset er på Unescos Verdensarvsliste sammen med en større del af Splits gamle bydel og ligger direkte ud til Adriaterhavet. I den gamle bydel ligger Den Gyldne Port, Porta Aurea, der var byen vigtigste indgang i det fjerde århundrede.

B972043653Z.1_20150730173511_000+GQOMR82T.1-0.jpg

Uden for porten står statuen af biskop Grgur, og gnider du hans storetå, er du eftersigende sikret at komme tilbage til byen.

Daseliv

Split ligger lige ud til Adriaterhavet og har en række dejlige strande à la dem, mange kender fra Italiens østkyst. Stranden Bacvice er byen ældste. Den ligger helt centralt i byen, og mens man bader, kan man se de flotte, gamle bygninger i baggrunden. Det er ikke en særlig stor strand, så der er tryk på i weekenderne.

B972043653Z.1_20150730173511_000+GQOMR82R.1-0.jpg

Split har også den polerede, palmeomkransede promenade Riva, som er oplagt til aftenture med store isvafler i hænderne og bølgeskvulp som underlægningsmusik.

Parken Marjan ligger på toppen af byen og har udsigt over hele byen og de mange omkringliggende øer. Man kan enten leje cykler eller gå derop, og man kan købe sig en belønning for sine strabadser i Cafe Vidilica på toppen. Parken er en blanding af fint anlagte områder og vild natur.

Spisning

Som i så mange andre feriebyer er der mange turistfælder i området. Til gengæld er der også en række dejlige spisesteder med godt, grillet kød, fisk, masser af frisk frugt og cevapi, der er en slags skindløs pølse af fars. På Cafe Bar Fro på Riva-promenaden er der havudsigt, palmer og kolde, kroatiske øl.

B972043653Z.1_20150730173511_000+GQOMR82H.1-0.jpg

Byens fiskemarked er et festligt bekendskab, hvor der råbes, kastes med fisk og sælges til overkommelige priser, så har du køkkenfaciliteter i din feriebolig, er Ribarnica-markedet et oplagt besøg.

Vil du hellere have fisken tilberedt for dig, så besøg Restoran Kadena ved den ydre del af strandpromenaden. Her er der friskfanget fisk og skaldyr af høj kvalitet. På Ba-!ce på Riva er der lækre cevapi med løg og kajmak, der er et cremet mejeriprodukt.

Afstikkere

Den idylliske nationalpark Krka ligger ca. en times kørsel fra Split. Der er store brusende vandfald, transparent turkisblåt vand og tæt skov. Mange af de lokale tager ud til parken med madpakken i kurven og bader dagen lang til lyden af brusende vandfald.

B972043653Z.1_20150730173511_000+GQOMR82P.1-0.jpg

Entré til nationalparken koster 110 Kuna (svarende til ca. 110 danske kroner). Trogir ligger ca. 30 km. fra Split,og er en charmerende, lille havneby med omkring 13.000 indbyggere.

Der er lækker strand og en flot, gammel bymidte, der er på Unescos Verdensarvsliste. Den historiske bymidte er omkranset af bymur og indeholder bl.a. 10 kirker og talrige bygninger, der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Bydelen ligger på en lille ø ud for kysten, der dog er tilknyttet fastlandet via broer.

Turen dertil

  • Fra København flyver Norwegian direkte fra priser på 549 kr.
  • Fra både Billund og Aalborg er der brug for en mellemlanding. Priserne starter ved ca. 1.500 kr.
  • Alternativt går der fly direkte fra Hamborg med Germanwings fra 522 kr.
  • Fra den danske grænse er der ca. 1830 km., og turen tager ca. 17 timer uden indlagte pauser.

Byvandring

Den kroatiske storby har en broget historie. Byen har været under alt fra græsk, romersk og senere italiensk herredømme til at være en del afbåde det franske og østrigske imperium, inden Tyskland og senest Jugoslavien regerede. Splits brogede historie påvirker byens udseende, der byder på moderne arkitektur og ældgamle byggerier. Besøg Diocletian-paladset, som kan dateres tilbage til romerne. Paladset er på Unescos Verdensarvsliste sammen med en større del af Splits gamle bydel og ligger direkte ud til Adriaterhavet. I den gamle bydel ligger Den Gyldne Port, Porta Aurea, der var byen vigtigste indgang i det fjerde århundrede. Uden for porten står statuen af biskop Grgur, og gnider du hans storetå, er du eftersigende sikret at komme tilbage til byen.

Guide til badebyen Tel Aviv

22-06-2015: Tel Aviv er storby, strand og 300 solskinsdage om året. Det er alt det bedste fra Mellemøsten kombineret med pulsen fra storbyen og den afslappede attitude i en badeby ved Middelhavet. Læs artikel

Guide: Amsterdam er cykelbyen over alle

30-04-2015: Smalle kanaler med husbåde, cykler overalt, charmerende cafeliv og kunst i verdensklasse. Amsterdam har alt det, man har behov for til en god weekendferie. Læs artikel

Guide: Alternative Aarhus

14-03-2015: De fleste turister har Den Gamle By og Aros på to-do-listen, når de besøger Aarhus. Men Jyllands hovedstad har meget mere at byde på. Byen er et charmerende sammensurium af nyt og gammelt og har storbyens aktiviteter og liv, men den lille bys charme og autenticitet. Læs artikel

Guide: Træt af Berlin og Barcelona? Her får du ny inspiration

04-03-2015: Træder du efterhånden i egne fodspor i de store turistbyer, så læs med her. Gent, Leipzig og Segovia er blandt de nye stjernefrø på det europæiske turistkort. Læs artikel

Guide til forsmag på foråret i skønne storbyer

03-02-2015: Træt af det danske vintervejr? Her er fire skønne storbyer, hvor du kan få forsmag på foråret ikke langt fra kolde Danmark. Når rejsen ikke tager lang tid, har du mere tid til at slappe af og se byen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...