Eventyr i havkajak

Fem danskere har lige nu store oplevelser i henholdsvis Østgrønland og Skandinavien.

To igangværende danske ekspeditioner har valgt havkajak som transportmiddel, men ellers er de vidt forskellige.

På "Skandinavien rundt i kajak" er eneste deltager det tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset Erik B. Jørgensen. Målet med hans lange solotur er at vise, at eventyret ligger alle steder.

På den månedlange ekspedition "Greenland 2011" deltager fire erfarne kajakinstruktører: Søren Telling, Christian Johnsen, Bruno Kiilerich og Simon Børresen. De går efter eventyret, men benytter også deres akademiske og tekniske baggrunde til at udforske og fotodokumentere afsmeltningen af udvalgte gletsjere nord for Mestersvig.

Eventyret begynder i baghaven

Efter at Erik B. Jørgensen forlod udfordringerne i forsvaret, fortsatte han som guide og ekspeditionsleder i Grønland. I dag lever han af sin foredrags- og forfattervirksomhed, men har ikke standset sin søgen efter eventyret.

Vinteren 2009/2010 sejlede han Danmark rundt i kajak, og det gav ham ideen til den igangværende ekspedition: 7.400 km langs den skandinaviske kyst fra den norsk-russiske grænse ved Murmansk; langs Norges vestkyst til Oslo og videre langs Sveriges kyst op til Haparanda i Den Botniske Bugt langs den finske vestkyst og ind til Sankt Petersborg i Rusland.

»Jeg begyndte i april og venter at slutte omkring den 1. oktober,« fortæller Erik B. Jørgensen, der har monteret en gps-tracker, så alle kan gå ind på www.komud.dk og se hans nøjagtige position, sejlretning og hastighed, ligesom der ligger fotos og beretninger på sitet. Kommunikationen klarer han med en mobiltelefon samt en bredbåndsopkobling til pc'en. Satellittelefonen har han endnu ikke haft brug for.

Eventyr med et tvist af klima

Deltagerne på Greenland 2011 er alle havkajakinstruktører i kursusvirksomheden Outdoorsports og har derfor stor erfaring på vandet. Men de har aldrig tidligere været i Grønland. Inden turen har de derfor trukket på erfaringerne fra en tidligere Sirius-mand og en tidligere jægersoldat, som blandt andet har lært dem udvidet førstehjælp.

Ekspeditionen har fokus på eventyret, men har også et tvist af klima og miljø og er således arrangeret i samarbejde med GEUS (Danmarks Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores tidligere klimarådgiver Sebastian Mernild.

Holdet er for få dage siden ankommet til Mestersvig. Inden har de fået udlagt depoter i nogle af de gamle fangsthytter. Så hytternes placering, de udvalgte gletsjere og vejret bestemmer den nøjagtige tur. Waltershausen Gletsjeren er ekspeditionens nordligste mål. Turen kan følges på www.greenland2011.dk og på http://blogs.jp.dk/greenland2011/.

»Vi sejler i Grønlands Nationalpark, så der er mange krav. Vi må ikke gå på jagt og ikke fiske. Men vi har signalstifter og to rifler med til at forsvare os mod isbjørne og moskusokser,« fortæller Christian Johnsen.

Erik B. Jørgensen har på sin sejlads kun mødt en nysgerrig spækhugger med en unge, men dem frygter han ikke: »I Skandinavien går spækhuggerne kun efter sild, så jeg kan ikke forveksles med deres bytte,« forklarer han.

Worst case scenario

Begge ekspeditioner har sikret sig med kort, kompasser, gps'er, satellittelefoner, VHF-radioer, (PLB) Personal Locator Beacon-nødsendere og kraftige havkajakker af plastic.

Trækker Greenland 2011 stikket på PLB'en, kan den modtages i Canada, så hjælp kan nå frem inden for 36 timer.

Selve kajaksejladsen burde ikke give problemer. Christian Johnsen har dog stor respekt for den kolde grønlandske faldvind piteraq'en, der om sommeren kan nå en hastighed på op til 40 km/sek, samt de mulige fire-fem meter høje dønninger, der kan komme ind fra polarhavet.

Ud over bjørne og moskusokser ser Christian Johnsen blindtarmsbetændelse og brækkede knogler som de største risici. Både han og Erik B. Jørgensen har derfor allieret sig med læger, de kan ringe til og få råd af om brugen af de medbragte apoteker.

»Og hvis det skulle blive nødvendigt, er jeg da parat til at sy mig selv,« fortæller Erik B. Jørgensen, der allerede har lagt planer for det næste eventyr.

LÆS OGSÅ: Ekstrem-kajak i Norge

Oplevelser i kajak

  • Havkajakker er meget populære. Man må sejle med dem de fleste steder, og det er nemt at tage en tur, når det passer i dagsplanen.
  • Overalt i landet er der udbydere af kajakkurser, hvor man kan få en prøvetur, ligesom landets mange kajakklubber ofte laver introduktionskurser.
  • Find den lokale klub på www.kano-kajak.dk.
  • Oplev den lokale natur eller kultur fra en ny side. En tur ad en å, på en sø eller ude på havet giver store oplevelser. Men selv en tur gennem bassinerne i en havn kan stærkt anbefales.

Guide: Vild natur oplevet fra vandskorpen

11-11-2011: Skandinavien rundt i en havkajak bød på rå natur, store tanker og fantastisk dyreliv. Læs artikel

Guide: Tre meget særprægede hoteller

24-02-2012: En skinnende iglo i Grønland er blandt nogle af verdens mest specielle hoteller. Læs artikel

Nyhed: Hvor isbjørnene hersker

10-02-2011: Longyearbyen på Svalbard er klodens nordligste by med flere end 1.000 indbyggere. Læs artikel

Nyhed: Vildmarkstur i bjørneland

21-09-2010: Byg din egen tømmerflåde og tag på tur i den svenske vildmark. Men husk kniven og øksen. Der er 1.200 bjørne og godt 200 ulve løs i Sverige. Læs artikel

Nyhed: På Nordeuropas højeste tinde

29-04-2010: Vi bed på, da vi fik chance for at bestige Galdhøpiggen i Norge, Nordeuropas højeste tinde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...