Find mere om:
Svæv over Costa Ricas regnskov | rejser.guide.dk

Svæv over Costa Ricas regnskov

Det er en bævrende og berusende oplevelse at suse over regnskovens trækroner i en af Costa Ricas populære svævebaner.

Puha, jeg ved ikke, om jeg tør det her.«

Jeg træder ud på platformen, læner mig tilbage og træder ud i intetheden. Svuuuusjjj!

Vinden pisker i ansigtet så tårerne triller og kablet hviner en metallisk klagesang, mens regnskoven under mine dinglende fødder bliver til en mos af grønne fartstreger. Træet på den anden side af svævebanen kommer nærmere og nærmere. Klong. Så har jeg fast grund under fødderne igen. Sådan da – for nu står jeg i toppen af et træ, mens jorden svimler 20 meter under mig.

En tur i en svævebane er næsten lige så obligatorisk som stemplet i passet, når man besøger Costa Rica. Små rollinger, vakkelvorne bedstemødre og alt ind i mellem kaster sig ud i zip-lining i regnskoven, hvad end de er i Montezuma, Corcovado eller Arenal. Men med sin høje beliggenhed og lige så høje luftfugtighed er regnskoven i Monteverde tættere og grønnere end andre steder, hvilket gør det til et spektakulært bagtæppe, når man hænger fra et stålkabel. Det var da også her, hele zipline-dillen begyndte i 1990’erne. I Monteverde er den største udfordring at beslutte sig for, hvilket firma man vil med, så vi kigger forbi turistkontoret i områdets knudepunkt Santa Elena.

»De er alle sammen gode,« siger den unge kvinde bag disken diplomatisk, inden hun uddyber:

»Extremo og Aventura er de mest ekstreme, mens Selvatura og Skytrek er mere familievenlige.«

Vores valg falder på The Original Canopy Tour, der klemmer sig ind som en mellemste bjørn – ikke for vildt og ikke for kedeligt. Lige efter vores hoved.

Pionererne

Vores guide Gary tager imod og får klemt vores lår ned i det seletøj, der skal holde os oppe. Trods sit engelskklingende navn er han tico, som de lokale costaricanere kalder sig selv.

Han har guidet turister gennem Monteverdes trækroner de sidste 11 år, og selv om han kun havde prøvet ziplining en enkelt gang, blev han ansat fordi han var god til engelsk.

»Jeg vidste, at jeg ikke passede til et normalt kontorjob,« siger han.

B972175230Z.1_20151229105342_000+GUJPQSKB.2-0.jpg

Gary forklarer, at The Original Canopy Tour, som navnet antyder, er Costa Ricas første svævebane, der blev grundlagt i 1992 af to canadiere, der ikke blot ville give folk en højdeskrækindjagende oplevelse, men også give dem en ny måde at opleve og værdsætte regnskoven på. Firmaet praler med at have ført hele 1,5 millioner besøgende sikkert gennem svævebanerne gennem årene (de har siden hen udvidet til Belize, Jamaica og Puerto Rico).

Skræmmende rutsjebaner på krydstogtskibenes nye majestæt

Men da vi først står oppe i trætoppene klar til at kaste os ud, er det ikke nok til at overbevise hjernen og de bævrende knæ om, at det her ikke er en dum idé.

Som en skræmt Tarzan

Efter at have vandret ti minutter gennem den tætte jungle i let støvregn, hvor klokkefuglens metalliske, skurrende kald runger mellem træstammerne, stopper vi ved et lille tårn. Gary spørger, om vi har lyst til at lege Tarzan. Jeg melder mig frivilligt til at være første forsøgskanin i vores gruppe på ni personer, der - ud over os - tæller en håndfuld teenagedrenge fra Nicaragua med deres lærer. Med selvsikre skridt træder jeg op i tårnet, hvor vores anden guide José spænder mig fast til tovet, der skal gøre det ud for min lian. Jeg lader blikket scanne skrænten under mig, og pludselig bliver min stålsathed til gele, og mit hjerte dunker hurtigere, end jeg har lyst til at indrømme.

B972175230Z.1_20151229105342_000+GUJPQSOR.1-0.jpg

José beder mig om at træde et enkelt skridt frem, så tåspidserne stikker ud over platformen.

»Bøj i knæene,« siger han.

Jeg adlyder og får overbalance og pludselig falder jeg ud i intetheden.

»Aaaaaaaaaaiiiaaaa!«

Mit Tarzan-hyl lyder mere skræmt end skræmmende, mens jeg suser mod jorden, og det er først, da tovet griber mig, og jeg svinger frem og tilbage mellem trækronerne, at jeg tør løsne mit greb om tovet og stole på, at selen holder mig oppe. Så er opvarmningen overstået.

Alhambra for alle sanser

Det begynder ellers stille og roligt. Ved den første af i alt 14 svævebaner gennemgår Gary sikkerhedsinstruktionerne og fortæller, at man skal holde fast om seletøjet med den ene hånd og fast om svævebanens stålkabel med den anden og lægge fødderne over kors. For at bremse hiver man nedad i kablet, hvorefter ens vægt vil sænke farten.

»Hvis vi ser skræmte ud, når du kommer susende mod os, så er det nok en god idé at bremse hårdere,« joker Gary.

Vi befinder os på et mindre højdedrag, så vi kan ikke se den anden ende af svævebanen, der bliver opslugt af det tætte, vilde krat.

»Piiift!«. Med en fløjte signalerer José, at han står klar til at tage imod os på den anden side, så nu er det nu. Vi er ikke mere end fem-seks meter i vejret, men det er værd at nævne, at jeg er typen, der kan få svedige håndflader af at se en video af folk, der kigger ud over taget fra en skyskraber. Alligevel kommer den galoperende hjertebanken bag på mig. Seletøjet sidder stramt om mine lår og livet, da Gary spænder mig fast til kabelbanen med en karabinhage, og jeg tager en dyb indånding. Og lader fødderne give slip. Før jeg ved af det, er jeg drønet til den anden side af svævebanen, men inden jeg kan nå at klappe mig selv på skulderen, går det op for mig, at nu står jeg på en lille metalplatform i toppen af et træ, 20-30 meter i vejret. Vinden rusker i trækronerne heroppe, og selv om vi er spændt fast til træet med en karabinhage, føler vi os en smule udsatte. Men vores højdeskrækterapi er først lige begyndt.

Fri som en stålfugl

»Hvem har lyst til at rappelle,« spørger Gary.

Jeg kan næsten ikke bringe mig selv til at kigge ned mod skovbunden 30 meter under mig. Alligevel melder jeg mig sammen med fire andre fra gruppen, og igen er jeg første mand. José spænder mig behændigt fast til et tov, der dingler fra toppen af træet til bunden, hvor en tredje gut står klar til at tage imod, inden han henslængt siger, at jeg skal læne mig ud. Hvad mener han? Læne mig ud og have tiltro til, at det lille tov holder min kropsvægt oppe? Alligevel adlyder jeg og for en stund kan man formentlig ikke registrere nogen puls, mens jeg giver slip på platformens tryghed. Rebet holder. Jeg sørger for ikke at kigge ned, men før jeg ved af det, er José lillebitte oppe i trætoppen, og jeg mærker jordbunden under mig, mens adrenalinen pumper gennem kroppen.

»Yes, jeg gjorde det!«

Efter at have klatret gennem et hult figentræ og op ad en rebstige befinder jeg mig igen oppe i trækronerne. Vi er nået til den store finale. Vi har netop taget en 300 meter lang svævebane, men det er ingenting i forhold til den næste.

Fra storby til ødemark

»Er I klar til den længste? Den er 800 meter lang,« fortæller Gary.

Det er som om, højdeskrækken langsomt er blevet slebet væk, og pludselig ser jeg faktisk frem til at kaste mig ud i svævebanen. Der er ingen rystende ben, da jeg læner mig tilbage og svæver over den store dal 80 meter under os. Friktionen og farten får stålet til at synge og selv om det går hurtigere end nogensinde, nyder jeg blot at hænge over regnskoven som en fri fugl. OK, de færreste fugle er spændt fast til et 800 meter langt stålkabel, men det er stadig en berusende følelse at dele samme perspektiv som vores bevingede venner. Men den bedste følelse er alligevel, da jeg igen står med fast grund under fødderne, og det hele er overstået.

Fire råd til rejsen

Hav godt med tøj med – regnskoven kan være en våd affære året rundt, og da Monteverde ligger i knap 1.500 meters højde, er der køligere end i resten af landet, typisk omkring 15-18 grader.

Mange af zipline-selskaberne tilbyder andre aktiviteter, såsom en vandretur over hængebroer gennem regnskoven, besøg til fuglereservater, rideture eller bungeejump, og man kan få rabat, hvis man køber flere aktiviteter sammen.

Nogle steder reklamerer med, at de har en såkaldt Superman-zipline, hvor man ligger vandret gennem luften, men husk at tjekke, om det er inkluderet i prisen eller koster ekstra.

Gå ikke glip af at opleve Monteverdes regnskov til fods. Vil du se dyreliv såsom dovendyr, aber, coati og tukan, er det en god idé at hyre en guide, der kan hjælpe dig med at udpege dyrene.

Der er også guidede ture efter mørkets frembrud, hvor mange af dyrene kommer frem.

Rejsen dertil

Fly: Der går ingen direkte fly fra Danmark til Costa Rica, men med en mellemlanding eller to kan man flyve til hovedstaden San José fra omkring 5.000 kr. med flyselskaber som Delta, KLM og SAS.

Transport: Fra San José kan man tage en offentlig bus til Santa Elena, som er knudepunktet i Monteverde. Det koster ca. 50 kr. og tager fire en halv time – billetten kan ikke forudbestilles, men købes på busterminalen og bussen kan være ret fyldt. Alternativt kan man tage en privat shuttlebus til Santa Elena for omkring 45 dollars pr. person (ca. 300 kr.), hvilket er noget hurtigere og mere bekvemt. Endelig kan man vælge at leje en bil, men vær sikker på, at du får en firehjulstrækker, da vejene omkring Monteverde ikke er asfalterede og ofte er mudrede og fyldt med sten og store huller. Der er små 160 kilometer fra San José til Santa Elena, hvilket typisk tager tre en halv time.

Se mere på: monteverdeinfo.com

Zipllining: Der er en håndfuld forskellige selskaber, der tilbyder ziplining omkring Monteverde. De tilbyder mere eller mindre det samme, men nogle er vildere end andre, så kig eventuelt forbi turistkontoret i Santa Elena for at få tips til, hvad der passer bedst til dig. Ziplining bliver i øvrigt også kaldet »canopy tours« og koster typisk omkring 300 kr.

B972175230Z.1_20151229105342_000+GOAQ23N0.1-0.png

Guide: Svævebane over Costa Ricas jungle

11-11-2012: Det går fra bjerg til bjerg gennem Costa Ricas jungle. Med 60 km/t. Læs artikel

Nyhed: Alt på et surfbræt

16-11-2008: Ultragod timing er et must, hvis man vil surfe. Det erfarer jeg hurtigt på mit totimers surfkursus ud for stranden i Puerto Viejo på Costa Ricas caraibiske kyst. Læs artikel

Nyhed: Flipperspil på floden

14-10-2008: Midt i et strømfald bliver vi slået ud af kurs, da vores gummibåd rammer en klippe. Flåden kommer på tværs af strømmen og sætter sig i spænd mellem nogle store sten. Læs artikel

Guide til en rideferie i Wadi Rum-ørkenen i Jordan

19-08-2015: Hvis man troede, at en ørken var gold og livløs, kan man godt tro om igen. Jordans Wadi Rum-ørken er en naturåbenbaring, der får menneskelivet til at føles så lille og ydmygt. Læs artikel

Guide til mountainbikekørsel i 4.700 meters højde i Bolivia

30-07-2015: En time nord for La Paz i Bolivia kan man køre mountainbike fra 4.700 meters højde ned ad et bjerg. Fire timers downhill biking på en grusvej, som er blevet døbt ”The Death Road”. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...