Find mere om:
Guide til gaucho-kulturen i Argentina | rejser.guide.dk

Her er de sidste ægte argentinske gauchos

Argentinas cowboys, de såkaldte gauchos, er en uddøende race, mener de ældste. De yngste har intet problem med at have mobiltelefonen med i marken.

»Jeg ved ikke, hvad der er mest normalt for en gaucho som mig. At jeg har brækket benet seks gange til hest, eller at jeg har været i hovedstaden Buenos Aires to gange,« siger Don Oscár Pereyra.

Hans 68-årige korpus er mærket efter et liv til hest. Når han vender sig om, er det med hans pukkelryg og hjulben i én stiv bevægelse. Hesten faldt oven på ham i et af de årlige rodeoer. Don Oscár er gaucho, den lokale betegnelse for cowboy. Hans fagón, den store krumme kniv, sidder i hans mønt-besmykkede lændebælte af læder. Han bander for sig selv over det ene lastvognlæs med soja efter det andet, der kører forbi og sender lange støvskyer op i luften.

GetContent[2].jpg

GetContent[2].jpg

Landsbyen San Antonio de Areco 140 kilometer nord for Buenos Aires ligger i hjertet af Argentinas gaucho-land. Heste, hestevogne, pick-ups, posebukser og læderstøvler. Baskerhuer og kraftige mørke moustacher giver den en fornemmelse af at befinde sig i et stort frilandsmuseum.

Don Oscár og hans to karle, Pablo Castro på 26 år og Mariano Lauga på 22 år, har redet en times tid. Køerne kan lige skimtes i horisonten. Stilheden er total, og vinden suser, så heste og ryttere kniber øjnene sammen. De finder et par træer og holder pause. Pablo Castro tager sadlen af sin hest, lægger den ned på ryggen og kravler op på den. Dér ligger rytter og hest i små ti minutter, mens Don Oscár skiftevis ryster på hovedet og beder den unge gaucho passe på. Efter en kort pause når de frem til kvæget og driver med hjælp fra deres tre hunde dyrene tilbage til la estancia (gården, red.) ”El Ombú”. Her har Don Oscár arbejdet i 17 år. Han er et forbillede for de unge karle, der aspirerer til et liv som gauchoer. Men Don Oscár tror ikke på, at de får muligheden for at videregive århundreders tradition og craftmanship.

»Man bliver født gaucho. Det kan ikke være anderledes, og det kan ikke oplæres. Jeg gik i skole i to år og så kom jeg ud at arbejde med min far, der viste mig alt. Jeg fik min første kniv som otte-årig og har aldrig været forkølet eller nævneværdigt syg. Gaucho-kulturen er ved at forsvinde. Kæden er brudt,« siger han og nikker hen til Pablo og Mariano, der som Don Oscár har gaucho-bukser og halsklud, men til forskel fra Don Oscárs læderstøvler går karlene med gummistøvler og lærredssko.

Det gamle USA i det vilde Texas

Don Oscár og hans kone flyttede for et par år siden til et lille hus inde i San Antonio de Areco. Parrets fem børn har efter pres fra moderens side fået en boglig uddannelse, fordi der "ikke er brug for gauchoen mere". Kun den ældste søn lever som landmand.

Alligevel taler Don Oscár længselsfuldt om livet som cowboy – om at stå op klokken to om natten for at malke. Om at være ude i regnen i 14 dage i træk for at holde kvæget fra de uindhegnede afgrøder. Om hvordan gauchoer tilberedte maden ved et bål i græsset på denne nordlige del af den udstrakte argentinske pampas.

GetContent[1].jpg

GetContent[5].jpg

Inde i fårefolden står et vejrbidt Pato-mål med laset net. Pato, der betyder and på spansk, er Argentinas officielle nationalsport. Spillet stammer fra 1500-tallet, hvor to hold af ryttere med op til 100 deltagere per hold kæmpede om at fange en levende vingeskudt and og lægge den i et net i 2,5 meters højde. Spillet praktiseres stadig visse steder i Argentina, og en næsten identisk kopi, horseball, spilles i Europa. Det gik til tider voldsomt til, når ryttere og heste væltede, eller rivaliserende gaucho-grupper trak knivene i kampens hede. Pato blev forbudt i Argentina fra 1822 til 1900, men det har alle år været gauchoernes foretrukne fritidsaktivitet og spilles stadig til årsfester.

For Don Oscár er intet, som det var eller burde være. Hans far var en legende på egnen, og sønnike er i dag en af områdets eneste fuldblodsgauchoere – hvis man spørger omkring. De nye og svære tider for gauchoerne kom med mekaniseringen af verdens tidligere kornkammer på den argentinske pampas omkring 1920'erne.

Alligevel var der helt frem til 1980'erne brug for Don Oscárs traditionelle evner med reb, lasso og kniv, der i dag er blevet undværlige med den kraftige beplantning af soja-marker i Argentina. Gaucho-kulturen er udpræget til kvæg- og hestefarme og er presset til fornyelse.

GetContent[4].jpg

GetContent[1].jpg

Efter morgenarbejdet griber Don Oscár guitaren og giver et par numre foran de spisende amerikanske turister, der jævnligt kommer på gården. Ejeren er en velhavende familie fra Buenos Aires, der lever af soja-produktionen og gårdens bed and breakfast.

Ude i marken sætter Pablo og Mariano hegn op med Pablos far, Ramón. De to unge gauchoer har begge en drøm at leve af deres fædre og bedstefædres håndværk. Til forskel fra deres forfædre bor begge fast i landsbyen og har afsluttet ti års skolegang.

»Jeg er en ny gaucho, der bruger mobiltelefon men ikke internet. Jeg står op ved syv-tiden og slutter dagen af på beværtningen lige over midnat. Min fremtid ligger i landbruget, men også med turister,« siger Pablo Castro, der som den eneste af fire søskende er gået gaucho-vejen og ofte deltager i rodeos.

Skynd dig – hvis du skal nå at opleve det ægte Cuba

Hans kæreste er den eneste kvinde på gården, der arbejder ude i marken. Resten arbejder i køkkenet og herrehuset.

Han låser bagbenene på sin hest med en læderstrop og paralyserer den med en næse-klemme, så han ikke får et spark eller et hestebid under studsningen af dens hår ved hove og omkring ører.

GetContent[1].jpg

GetContent[4].jpg

Mariano Lauga står til at overtage hans bedstefars gård. Han er frivilligt på et års oplæring og følger Don Oscár i stort og småt.

Efter flere ugers træning har han lært at binde de forskellige rebknob, som gauchoerne bruger. Han laver lyde med munden for at få hestene til at makke ret.

En utæmmet unghest, en såkaldt potro, er uregerlig. Mariano indfanger den og besadler den. Efter få sekunders vild rodeo-tur ligger han nede i støvet. Mariano kommer op på hesten igen, der hurtigt får ham af og sparker ud efter ham. Nok for i dag, siger han til Pablo i den ventende bil. De to unge mænd kører hjem til aftensmaden hos deres familier. Aftenen byder på folkloremusik på det lokale pulpería, hvor de lokale landsbypiger med lidt held kigger forbi.

Bliv rusket igennem på den jyske blæstkyst

Don Oscár kører hjem til sit hus, hvor fotos og avisudklip fra en svunden tid pryder stuen. Han har intet fjernsyn, men binder reb. Hans datter afleverer to børnebørn, der skal sove hos ham.

GetContent[1].jpg

Tre råd til rejsen

November til marts er forsommer og sommer i Argentina og det bedste tidspunkt at rejse til Buenos Aires. Argentinas hovedstad er mere hektisk i januar og første halvdel af februar på grund af argentinsk sommerferie.

Når I alligevel er i Argentina er det oplagt at se en eller flere af landets naturskønne regioner. Patagonien og Ildlandet i syd er et af højdepunkterne med gletsjere, Andesbjerge, stepper, fårefarme, brusende floder, fluefiskeri og en rå Atlanterhavskyst med hvaler og andet maritimt liv omkring Valdés-halvøen. Vinregionen omkring Mendoza på grænsen til Chile er også god for en kombination af vingårde og aktiv ferie i den højeste del af Andesbjergene.

Buenos Aires hører til Sydamerikas absolutte kulturmetropoler med ét stort tag-selv-bord indenfor museer, teatre, boghandlere, grønne parker og restauranter. Tøjbutikker og lædervarer hører til regionens bedste.

Rejsen dertil

En flyrejse til Argentina sker enten via mellemlanding i Europa eller USA, hvor den europæiske mellemlanding i Frankfurt, London, Amsterdam, Paris, Madrid eller Rom er de hurtigste ruter. Prisen ligger på 5.500-7.500 kr. t/r, hvilket ved sent køb og i højsæson lige omkring juletid og argentinernes sommerferie i januar og februar kan blive dyrere. Mellemlanding i USA kan i sjældne tilfælde koste det samme eller mindre, men er betydeligt længere og forbundet med transitvisum.

Danskere behøver ikke visum til Argentina og får automatisk 90 dages ophold - passet skal være gyldigt i minimum et halvt år ved indrejse. I snit tager rejsen fra afgang i Danmark inklusiv mellemlanding og flyskift i Europa mellem 17-23 timer til Buenos Aires.

GetContent[1].tiff

Sølvsmeden

Sølvknivens udsmykning er så minutiøs, at Francisco Ramírez her to måneder efter endnu ikke er færdig. Det er en såkaldt ”blærekniv” i sølv med skæfte af forskellige træsorter og metaller, som gauchoerne bruger til at skære kød med. Den er maks 16 centimeter lang, så den kan sidde i siden ved blæren uden at irritere, når gauchoen er til hest. Knivene over 16 centimeter hedder fagónes og ligner små krumsabler, som de stolte argentinske kodrenge bærer bagpå i lænden. Franciso Ramírez´ sølvsmedje, ”El Bagual”, ligger side om side med San Antonio de Areco´s henved 15 øvrige sølvsmedjer.

Han bearbejder med en lille træhammer et sølvbeslag til et kniv-skæfte. Duften af smeltede metaller og læder indhylder hans biks med det åbne værksted. Nøgleringe, læderhatte, sko, stigbøjler. Han forsøger at holde et håndværk i hævd, som gauchoerne værdsætter meget. Ponchoerne, en stof-frakke i ét stykke stof med hul til hovedet, hænger i mange farver fra Argentina, Bolivia og Peru.

»Jeg laver gerne de gamle sølvting, og ofte er det ældre klienter, der kommer ind med dem, så jeg kan kopiere dem. De gamle gauchoer kigger til tider forbi og giver mig gode råd,« siger han.

Han har været sølvsmed i 15 år og er stadig i oplæring. I baghaven hænger udhulede mini-græskar til tørre for at blive til det glas, hvor mate-teen indtages. Hans møntsamling tæller mønter fra hele Latinamerika, nogle fra 1600-tallets spanske vicekongedømme med centrum i Lima. Mange af disse mønter har siddet på lokale gauchoers lændebælte og er lavet af datidens tusindvis af sølvsmede, der var ansat af den spanske trone til at forarbejde enorme mængder af sølv, som Madrid udvandt i Potosí-minen i Bolivia - verdens største. Deraf Argentinas navn, Argentum, og floden mellem Argentina og Uruguay, Rio de la Plata, Sølv-floden.

Guide: Fem ferieperler i 2015

01-01-2015: Verdensudstilling i Milano, europæisk kulturfestival i Mons og millionmuseum i Los Angeles. Der er destinationer rundt om i verden, der vil være et besøg værd til næste år. De er nemlig værter for store events, fejrer jubilæer eller har foretaget millioninvesteringer for at tiltrække turister. Læs artikel

Guide: »Vinrejser er meget mere end vinsmagninger«

01-11-2014: Casper Dines Willesen har en stor passion for vin. Og så står han bag en række vinguides, der udgives som apps. Her deler han ud af sin viden og sine bedste råd til vinrejsen. Læs artikel

Guide til Nepals Himalaya-bjerge

16-03-2014: Verdens flotteste bjerg, en hårdfør lokalbefolkning og kæberaslende smukke udsigter i dagevis. Vandring i Nepals Himalaya-bjerge er en unik oplevelse, der hverken er forbeholdt bjergbestigere eller folk med hang til at sove i primitive teltlejre. Læs artikel

Guide til Banaue på Filippinerne

27-02-2014: Omkring bjerglandsbyen Banaue på Filippinerne smyger 2.000 år gamle risterrasser sig langs de grønne skråninger. Her finder man indianerfolk, vandfald, dramatisk natur og fantastiske vandreture. Læs artikel

Guide: Gaucho for en dag

21-10-2012: 25 heste, to hunde, folkemusik og et gammel kloster, hvor det spøger om natten. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...