Find mere om:
Motionsløb under Europas tag | rejser.guide.dk

Motionsløb under Europas tag

Østrigs alper er mere end stejle pister og afterski. Om sommeren er naturen overdådig til vandreture og udendørs aktiviteter.

På stien foran mig står en ko og ser forundret på den forpustede gæst, som er iført tætsiddende shorts og løbenummer uden på T-shirten. Der er faktisk en flok af køer, der med klirren fra kobjælderne nærmest forstærker alpernes idyl. Med den overdådige udsigt til den frodige dal dybt under mig er det svært at komme på en smukkere løbetur.

Det er ellers ikke, fordi jeg er her for at nyde freden. Faktisk er jeg mere end presset af den tynde bjergluft og de 500 meters stigning fordelt på to kilometer, som nu heldigvis er bag mig. Den ekstreme stigning gør, at Raiffeisen Fitnesslauf i Lech er et af de sjældne motionsløb, hvor selv de tyndeste bjerggeder af eliteløbere må ned at gå på det stejleste stykke. Det kan simpelthen ikke betale sig at løbe her.

På strækningen på 14 kilometer er jeg kun halvvejs. Men det er værste er overstået, og nu venter kun udfordringen fra den tynde luft og så en dejlig lang bakke ned igen til Lechs hyggelige centrum, som løbet begynder og stopper i.

Det samme gør halvmaratonløbet Lecher Höhenalpmarathon, som følger samme rute op, og som jeg af respekt for mine 88 kilo og en form, der trods alt har været bedre, har valgt fra.

Maraton i bjergene

Vil man have den klassiske maratondistance, findes den også med Montafon-Arlberg-Sparkasse Marathon i samme område med 1.300 meters stigning undervejs. Hører man til blandt de rigtig hardcore løbere, går Gore-tex Transalpine-løbet også gennem byen. Men det er et 230 kilometers løb fordelt på otte dage, der foregår i team på to personer. Her er også bjerg-triatlonløbet Arlberg Adler.

Motionsløbene, der afholdes fra juni til september, er bare to af de mange aktiviteter, som Østrig forsøger at tiltrække sommerturister med. For mens de stejle pister, charmerende gader og ret nye hoteller myldrer med vintersportsgæster om vinteren, er her ret stille om sommeren.

Sommer i St. Anton

Danske skientusiaster vil især nikke genkendende til St. Anton i Arlberg, som er et kendt vintermål. Her i sommertiden er det mere vandreture, cykel og mountain-biking, der trækker, hvis man da ikke er til det mere ekstreme som klatring, sejlads med gummibåde ned ad floderne, paragliding eller det vilde canyoneering, som er ture i våddragt gennem grotter. Det er muligt at købe et samlet kort, der gælder til alle aktiviteterne. Det er også muligt at tage liften til udsigtspunktet knap tre kilometer over havoverfladen.

Ellers er der også mulighed for at besøge et af byens med fokus på byhistorie eller skisport.

Mere ukendt er nabobyen Lech, der i højere grader er præget af eksklusive femstjernede luksushoteller, hvad der også ses på parkeringspladsernes store udvalg af luksusbiler. Her holder en del af det østrigske jetset til og nyder bjergluften eller de omfattende spa- og welness-centre, som er et must på byens bedre hoteller. Selve byen er hyggelig på bedste østrigske vis, men med et kraftigt præg af turistby.

Træn på trapper

Tilbage på løberuten er det nærliggende at sammenligne alpeløbet med et af de mange danske motionsløb.

Det er selvfølgelig noget hårdere end en rute på flad vej, men sætter man tempoet ned og ambitionerne lidt lavere, er det såmænd ikke så slemt.

Sammenligner man med et af de danske ekstrem-terrænløb som f.eks. Helvede i Nord, der hver påske afholdes ved Gilleleje, er hårdheden nogenlunde den samme - måske lige med undtagelse af oplevelsen af den tynde luft. Men alpeløbene er helt klart rejsen værd for motionsløbere, der vil udforske sig selv.

Dog er et godt råd at træne på trapper inden afgang, så man er rustet til de stejle bjergskråninger.

LÆS OGSÅ: Fart og fornøjelse på Fuerteventura

Rejsen dertil

  • Egen bil: Det er oplagt at have egen bil med til sommerturen i Alperne. Rutefly Ellers kan man også flyve til f.eks. Innsbruck eller Zürich og leje en bil herfr
  • Tog: Det er også muligt at tage toget til St. Anton, hvorfra der går tog fra Wien eller Bregenz.

Morgenavisen Jyllands-Posten var inviteret af Østrigs Turistbureau

Fire råd til rejsen

  • Natur: Det er naturen, som man tager af sted for. Husk derfor at være klædt på til det omskiftelige vejr. Det gælder om at have gode sko og masser af ekstra tøj med, for selv om sommeren kan vejret i bjergene hurtigt skifte fra lunt og solrigt til iskoldt og tåget.
  • Overnatning: Hotellerne i St. Anton og Lech er typisk ret luksuriøse og med rigtig god service. Desuden er værelserne normalt rummelige - især i forhold til de franske skihoteller. Vælg et med spa-kælder. Det er fantastisk afslapning.
  • Aktiviteter: Mange af sommer- sportaktiviteterne hører til de mere ekstreme som rafting, klatring, paragliding eller andet. Vælg et kursus med en dygtig instruktør og vær ikke bange for at prøve grænser af. Det giver spændende oplevelser og minder.
  • Udflugter: Køreglade bilister kan med fordel udvide alpeturen med lidt fornøjelseskørsel på de enestående veje og bjergpas, der er helt anderledes smukke og farbare om sommeren. Turen over Grossglockner-passet med stop på den store gletscher er legende.

Guide til aktiv ferie i alpelandet Østrig

29-09-2015: Østrig handler om meget andet end skiløb. Her finder man fysiske udfordringer året rundt, men også masser af alpeidyl og god mad. På en lang efterårsweekend kan man nærmest opleve både sommer, efterår og noget, der minder om vinter. Wagrain er et af danskernes foretrukne skisteder, men det er også sjovt at se byen og omegnen uden sne og skistøvler på. Læs artikel

Guide: Aktiv ferie i alperne

23-07-2015: De østrigske alpetoppe og grønne områder nær Flachau tester både modet og konditionen og taler til de aktive og naturglade danskere. Læs artikel

Guide til canyoning i østrigske kløfter

23-07-2015: Canyoning er en multisport i imponerende indpakning. For at komme igennem den dybe kløft, der er omgivet af klipper og natur, skal du nemlig både klatre, svømme, hoppe og rapelle fra klippeafsatser. Det giver et sus i maven og taler både til naturelskeren og action-junkien i dig. Læs artikel

Guide: Mountainbike og gastronomi i Østrig

06-05-2014: Om sommeren har Østrig mindst lige så meget at byde på som om vinteren, og landets historie og geografi indbyder til både kultur- og aktivferie. I Brixental, der ligger i Kitzbüheler Alpen, har man særlig fokus på cykling og gastronomi. Læs artikel

Guide: Trekking i Tyrol

19-08-2012: Tyrol indbyder til vandring, der føles som at gå fra et postkort til det næste. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...